Bestil din rejse i god tid – det kan godt betale sig

Der er mange gode råd, der kan være meget værd at kende, når det gælder jagten på en billig rejse. Et af rådene handler om at være ude i god tid.

Vær velforberedt – og få fingrene i de gode rejsetilbud

Selvfølgelig kan du være heldig at finde en afbudsrejse i sidste øjeblik til billige penge. Men i mange tilfælde kan der være mindst lige så mange penge at spare ved at være velforberedt og på den i god tid, når du skal bestille en rejse. Det gælder ikke mindst, hvis du har et bestemt rejsemål i tankerne og ikke bare vil rejse når som helst til hvor som helst.

Når du er ude i god tid, kan du sondere markedet grundigt og være klar til at slå til, når den rigtige rejse til den rigtige pris dukker op. Og specielt når det gælder flybilletter, bliver billetterne kun dyrere og dyrere, jo tættere man kommer på afrejsedagen.

Så vær tidligt ude og sæt god tid af til søgningen på nettet – det kan godt betale sig.

Søg bredt – og få mere at vælge imellem

Hvis du for eksempel ved, at du vil rejse med hele familien til Maldiverne, og det skal være i uge 31, og hotellet skal være af en bestemt standard, så kan det være svært at finde en billig rejse. Det kræver i hvert fald både held og tålmodighed. Og ikke mindst at du er ude i god tid inden afrejse.

Søger du derimod en rejse ud fra færre kriterier, der skal være opfyldt, er chancerne for at finde en billig rejse langt større – for så er søgefeltet og dermed mulighederne jo langt bredere. Og er du ovenikøbet på den i god tid, er mulighederne endnu bedre.

Så overvej for eksempel, om du måske kan flyve fra en anden lufthavn, end den du plejer at flyve fra. Om du eventuelt kan rejse på et andet tidspunkt. Og om du måske kan blive længere eller kortere tid væk.

Hvis du vil have mange rejsetilbud at vælge imellem, så handler det altså om at være så fleksibel som mulig, at søge så bredt som overhovedet muligt og at bestille rejsen i god tid, mens der stadig er mange rejser tilbage på hylderne.

KATEGORIER

Relaterede artikler om Billige rejser