Inspiration til rejser hos Bravo Tours
Bagageregler ved checkin
Inden rejsen

Hvad har du med i bagagen?

Hvad må man pakke i kufferten? Vi har samlet en række gode råd til, hvad du skal huske, når du pakker din sommerferie-kuffert.

Ferien står for døren og kufferten skal pakkes, men hvad må den egentligt indeholde? Og hvad kræver det, hvis du f.eks. skal have en klapvogn med på ferien?
Det er let at komme i tvivl. Hvad må man egentligt have med?

 

Bagageregler ved checkin

Cykel

Hos de fleste selskaber må du gerne medbringe din egen cykel. Den skal dog pakkes i en passende taske eller kasse. Kontakt dit flyselskab for priser og tilgængelighed.

Kæledyr

Der er mange forskellige regler, hvis du vil holde ferie med dit kæledyr. Det kan også afhænge af, hvor du rejser til. Se mere på flyselskabets hjemmeside.

Billet

Vær opmærksom på om bagage er inkluderet i rejsens pris. Det kan du altid se på billetten. Rejser du med Bravo Tours, er din bagage altid inkluderet.

Skydevåben

Som udgangspunkt må du ikke medbringe skydevåben i hverken lufthavn eller om bord på flyet. Jægere eller andre der skal bruge våbnet, skal selv indhente de nødvendige tilladelser.

Håndbagage

Din håndbagages tilladte vægt afhænger af flyselskabet. Bemærk, at du aldrig må medbringe væsker over 100 ml, og alt it-udstyr skal op af tasken i sikkerhedskontrollen.

Kuffert

Hvor meget din kuffert må veje afhænger af, hvem du flyver med. Den må dog aldrig overstige 32 kg. af hensyn til håndteringen i lufthavnen. Nogle rejseselskaber har ikke bagage inkluderet i prisen, det er det dog altid med Bravo Tours.

Golfbags

Tag din egen golfbag med på ferie. Tasken må højst veje 25 kg. De fleste selskaber tager et gebyr for at medbringe golfbagen. Den er dog altid inkluderet i Bravo Tours’ matchture.

Overvægt

Vær opmærksom på, at din kuffert og håndbagage kun må veje det tilladte fra flyselskabet. Overvægt er dyrt at købe i lufthavnen – bestil det inden, hvis du ved, du har ekstra bagage med.

Ski

Du må gerne tage dine egne ski med, hvis der er plads på flyet. Du må medbringe et par ski/snowboard, et par stave og et par støvler. Kontakt altid dit selskab inden afrejse.

Kørestol

Kontakt altid dit rejseselskab inden afrejse. Forholdene for kørestolsbrugere er gode i lufthavnen og hos flyselskaberne, hvis de ved, du kommer.

Klap- og barnevogn

De fleste rejseselskaber tilbyder, at du må medbringe klap- eller barnevogn. Den sendes som specialbagage, og det er vigtigt, at du pakker den i en passende taske eller kasse.

Mistet eller beskadiget bagage

Er din bagage ikke med flyet eller beskadiget, er det vigtigt, du laver en PIR-rapport, inden du forlader ankomstområdet. Kontakt personalet i lufthavnen.

Se også disse artikler