Inspiration til rejser hos Bravo Tours
Ferie i Kroatien
De bedste rejsetipsIkke kategoriseretOplevelserSol og StrandSpørgsmål & svar

Her skal du holde ferie i Kroatien

To af de absolut bedste steder at holde ferie i Kroatien, er i den skønne ferieby Dubrovnik, der er en af de smukkeste byer i verden og på den dejlige halvø Istrien, der er en af Kroatiens smukkeste områder.

Dubrovnik

Dubrovnik, Kroatien

Dubrovnik er Kroatiens mest populære ferieby, verdenskendt for sin dramatiske historie og ikke mindst sin gamle bydel med romantisk stemning og hyggelige, snoede gader, som da også har fået en særlig plads på UNESCOs verdensarvsliste. Omgivet af en 2 kilometer lang bymur, ligger byen lige ud til det krystalklare og azurblå Adriaterhav, med udsigt over de karakteristiske rødbrune terracotta-tage og det imponerende Lovrijenac-fort, hvorfra udsigten er fantastisk. Her er der ingen biler, så du kan frit bevæge dig rundt i de hyggelige stræder, som er fyldt med kulturelle attraktioner, butikker, restauranter og caféer. Du kan med fordel slå dig ned i de hyggelige ferieområder Mlini, Cavtat eller Lapad, hvor du finder en lang række skønne hoteller – herfra kan du nemt hoppe på en bus ind til den gamle bydel.

Ferie i Kroatien med suveræne oplevelser

Har du udforsket alle afkroge af byen, kan du tage på udflugt til nabolandet Montenegro og opleve den fantastiske kyststrækning og den naturskønne Kotorbugt, eller du kan hoppe på en bus til Bosnien-Hercegovina og opleve den imponerende by Mostar, der er hjemsted for århundreders historie og kultur.

Pragtfulde strande

I Dubrovnik behøver du ikke at lede længe efter en dejlig strand. Banje er en af de mest berømte stenstrande i byen, og herfra er der en fantastisk udsigt over den gamle bydel.

Rejser du med børn, kan du med fordel tage ud til den bilfri ø Lopud, hvor du finder du den fine sandstrand Sunj. Det er en af landets smukkeste strande, og du skal relativt langt ud før vandet når dig til knæene, så du kan roligt slippe ungerne fri her.

Lokrum Beach på den lille ubeboede ø Lokrum er en af Kroatiens nationalparker, og er desuden hjemsted for en dejlig klippestrand, der kan nås med en sejltur på kun 10 minutter fra Dubrovnik. Stranden er vældig populær blandt nudister, men vandet er utrolig klart, og der er gode muligheder for at sejle i kajak, dykke, opdage planteliv og vandre rundt på opdagelse.

Istrien

Istrien, kroatien

Den hjerteformede halvø, Istrien betegnes af mange som et af de absolut smukkeste steder i Kroatien. Du finder blændende skønhed, gamle fæstninger, interessant historie og smuk, uberørt natur. Halvøen er omringet af Adriaterhavets krystalklare vand, og er derfor perfekt til snorkling, dykning, vandsport eller bådture. Områdets landskab er desuden ideelt til både vandreture og klatring, og skal der være fart over feltet, så kan du med fordel leje en cykel og udforske området med dets fine sølvfarvede olivenlunde og grønne, bølgende vinmarker.

I Istrien ligger Kroatiens største ferieby Porec, som på mange måder minder om en italiensk ferieby. Byen rummer en gammel bydel med snoede gader, talrige caféer, butikker og små gallerier, og herudover finder du en lang række venetianske huse, krystalklart vand og smukke omgivelser. Vil du i stedet have dejlige strande og et tvist af både nyt og gammelt, så skal du tage til Rovinj. Byen prydes af traditionelle taverner, moderne restauranter, charmerende, gamle gader og en fin havn. Byen er i den grad præget af datidens italienske levn, og du kan da også let hoppe ombord på en af de ugentlige både, der sejler til Venedig i nabolandet Italien.

I den dejlige ferieby Pula finder du smuk natur og et hav af oplevelser. Her kan du fx tage på udflugt til nationalparken Brijuni, der omfatter 14 enestående øer, som er fyldt med dyr, badestrande og smuk natur, eller du kan besøge byens mest kendte turistmål Medulin, som er særlig kendt for sine skønne strande. Den populære ferieby Umag er med sine skønne hoteller bestemt også et besøg værd! Byen var tidligere en uhyre vigtig havneby for Kroatien – men også for både Rom og Venedig. I dag oser byen af fine strande, herlig atmosfære og lækre gastronomiske oplevelser.

Find din rejse til Kroatien her

Se også disse artikler