9 unikke temarejser til globetrotteren

For nogle mennesker er det bare ikke nok at ligge på stranden med en kølig drink i ferien. Der skal mere til. Eventyr, oplevelser og måske endda spænding. Her er 9 af vores unikke temarejser, der byder på det hele.

Bag Nordkoreas porte

Det er ikke enhver rygsækrejsende eller charterturist forundt at slippe ind gennem de før så hermetisk lukkede porte til Nordkorea, verdens sidste socialistiske diktatur, der stadig styres som var den kolde krig dybfrossen. Med en rejse til Nordkorea med Bravo Tours får du syv dages rundrejse tilbage i tiden før murens fald og et indblik i, hvordan der ser ud i Nordkorea i dag.

Nordkorea temarejse

Svalbard – Arktisk safari i isbjørnenes rige

Et besøg på Svalbard er som at træde ind i polarekspeditionernes verden, hvor hverdagen stadig er et ukendt eventyr, og isbjørnen hersker i den vilde natur. Svalbard er langt fra på masseturismens radar, og derfor er temarejser til den arktiske øgruppe en unik mulighed for at opleve den nordlige og vilde natur. Blandt andet på snescooter, isbjørnesafari og isgrottevandring.

svalbard temarejse

Det ukendte Thailand og Hua Hin

Selvom Thailand for længst er blevet en af danskernes yndlingsdestinationer, når der skal dases på stranden, har det smukke land i Sydøstasien langt mere at byde på en badeferie og billige cocktails. Med en tur til det nordøstlige Thailand, kan du blive fortrolig med en af de mindst besøgte regioner i Thailand, se livet som det leves på landet, junglens dyreliv og de vidunderlige vandveje. Temarejsen til Thailand byder dog også på en lækker afslutning med masser af dasen på nogle af verdens bedste sandstrande.

temarejser i Thailand

Kinas mange ansigter

Med eksplosiv hast forandrer Kina sig i disse år, og selv for erfarne globetrottere kan det være svært at følge med. Bravo Tours temarejse til Riget i Midten giver dig et indblik i mange sider af det kontrastfylde land, og du kommer til at se både skyskrabere i glas og stål, der skyder mod himlen og primitive landbrugsområder, hvor livet stort set leves som om det moderne Kina endnu ikke var eksploderet i urbanisering, moderne storbyer og vidtrækkende slumkvarterer.

Kina temarejser

Den store eventyrsafari

På en forrygende rejse gennem det sydlige Afrika, får du nogle af de absolutte højdepunkter regionen byder på. Fra den vindblæste spids Cape Point, syd for Cape Town, over Namibias ubeskrivelige ørkenlandskaber til det ikoniske Victoria Falls på grænsen mellem Zimbabwe og Zambia, er der naturundere og dyreliv nok til selv hærdede globetrottere på denne temarejse.

Temarejser i Afrika

Java og Bali – to eksotiske paradisøer

Alene navnene Bali og Java kan få det til at krible i tæerne på rejselystne globetrottere. De giver nemlig associationer til ældgamle kulturer, utrolig natur og unikke kulinariske og kulturelle oplevelser. Det er også alt sammen inkluderet i denne temarejse til Java og Bali, hvor du med Bravo Tours også besøger nogle af de mest vidunderlige badestrande i verden.

Java og Bail temarejse

Det Autentiske Botswana

I det sydlige Afrika grænsende til Sydafrika, Namibia og Zimbabwe ligger et af de mindst folkerige lande i det sydlige Afrika, som til gengæld kan prale af en nærmest uhørt naturrigdom hvad angår både dyre- og planteliv. På en temarejse med Bravo Tours til det autentiske Botswana, får du blandt meget andet indblik i livet, som det stadig leves i det smukke Okavango-delta og verdens mest elefantrige nationalpark.

Temarejse til Botswana

Det storslåede USA og Hawaii

Med en temarejse til det storslåede USA med Bravo Tours finder du med sikkerhed ud af, hvorfor landet kaldes guds eget, af dem der bor der. Uanset om man er religiøs eller ej, er der noget nærmest overjordisk over de mange fantastiske naturparker, den vilde natur, mangfoldigheden blandt menneskene og de utrolige storbyer. Denne temarejse sluttes af på ø-paradiset Hawaii, og kan blive begyndelsen på et langvarigt kærlighedsforhold til USA, hvis du ikke allerede har det!

Hawaii og USA temarejse

Sydafrika rundrejse

Som feriedestination rummer Sydafrika i sig selv flere oplevelser end de fleste kan rumme på en enkelt ferie. Med denne temarejse fra Bravo Tours kommer du mere rundt end de fleste og mellem de vilde safarioplevelser, vil du også få indblik i landets spændende historie og landets kalejdoskopiske sjæl. Med besøg blandt andet i Cape Town, på Taffelbjerget og på en privat safaripark, kommer du helt sikkert hjemme fra denne temarejse mættet af fantastiske indtryk.

Temarejse i Sydafrika

Mange flere temarejser

Udbuddet af temarejser er endnu større end dette udvalg du har set her. Der er mange andre spændende temarejser hvis du tager et kig på siden her: Temarejser hos Bravo Tours.

KATEGORIER

Relaterede artikler om rundrejser