Inspiration til rejser hos Bravo Tours
De bedste rejsetipsInden rejsenSpørgsmål & svarVærd at vide

Hvad skal du have med på din ferie?

Hvad er det nu lige, du skal have med i kufferten, når du skal på ferie? Med denne liste kan du altid tjekke, om du har husket de vigtigste ting til din tur, uanset hvor du skal hen, og hvilken type ferie du skal på.

Tøj og sko efter vejret

Husk altid at tjekke på forhånd, hvor meget, og hvad du må rejse med ved det pågældende flyselskab, så du ikke ender med at stå i lufthavnen og pakke om. Derudover er det altid en god ide at tjekke vejret, inden du begynder at pakke til din tur.

Hvad du altid skal huske:

  • Badetøj og solbriller
  • Undertøj
  • Sokker
  • Bluser, T-shirts, skjorter, lette trøjer
  • Lange bukser, shorts, nederdele
  • Kjoler
  • Sandaler/slippers
  • Et par gode tennissko

Tips til at pakke din kuffert:

Er du typen, der altid gerne vil have lidt for meget tøj med på turen, men altid har svært ved at få det hele til at være i kufferten? Så kan det være en stor fordel at rulle tøjet i stedet for at lægge lag-på-lag – på den måde giver det mere plads i kufferten.

Du kan også vælge at købe en kompressionspose (kan fx købes i Normal-butikker), som du ligger dit tøj i, således, at du får endnu mere plads i kufferten.

Mobil/kamera

Selvom du måske ikke er en haj til det med billeder, er det altid en god ide at have enten et kamera eller sin telefon med på ferien. Det ville være ærgerligt ikke at kunne gemme et helt særligt minde fra en oplevelse eller udflugt man har været på, som man kan tænke tilbage på, når man kommer hjem.

Toiletsager

  • Solcreme og aftersun
  • Medicin som hovedpinepiller, diarremedicin, hvis du skulle være uheldig undervejs, allergipiller, insektmiddel osv.
  • Håndsprit – du kan komme ud for, at toiletforholdene ikke alle steder er helt i top
  • Tandbørste, tandpasta
  • Deodorant, parfume
  • Børste
  • Makeup
  • Barbergrej
  • Bind, tamponer, bleer
  • Kontaktlinser og rensevæske
  • Shampoo

De 4 vigtige

For alt i verden må du ikke glemme disse 4 ting, når du rejser:

  • Pas
  • Rejseforsikring
  • Valuta/kreditkort
  • Flybilletter

Husk selvfølgelig også at tjekke om visum er påkrævet i det land, du rejser til.

Til flyveturen

Flyveturen kan være en behagelig tur for nogen, og noget af det værste på hele turen for andre. Uanset hvordan du har det med at flyve, kan det være en fordel at medbringe følgende på flyet:

  • Ørepropper
  • En god bog, musik eller anden underholdning til især lange flyveture
  • Nakkepude
  • Lidt snacks og en flaske vand er altid en god ide at have med i flyet, uanset om måltider er inkluderet

Det skal du vide inden din rejse

Se også disse artikler