Inspiration til rejser hos Bravo Tours
Lesbos Mytilini
De bedste rejsetips

5 hurtige råd om Lesbos Mytilini i Grækenland

Lesbos Mytilini bliver du mødt af ægte græsk charme. På den autentiske græske perle midt i det Ægæiske Hav, venter der fantastiske oplevelser uanset om du er til natur, kultur, historie eller ren afslapning og hygge.

Hvorfor skal du rejse til Lesbos Mytilini til sommer?

Hvis du vil opleve et uspoleret rejsemål, der stadig er græsk – så skal du rejse til Lesbos Mytilini. Øens hovederhverv er landbrug og fiskeri, og det får øen til at fremstå mere autentisk og oprindelig end mange af de andre græsker øer.

Lesbos Mytilini

#1 – Hvad skal du opleve?

Der er så meget at opleve på Lesbos Mytilini, at du sagtens kan besøge øen flere gange uden at opleve det samme. Gå en tur og nyd stemningen – det er en oplevelse i sig selv. Er du til natur, bør du vandre en tur i bjergene med flotte olivenlunde og frugtplantager. Bad i de varme kilder ved Eftalou, der skaber et naturskabt spabad. Er du til historie og kultur, bør du se Agios Athanasios-katedralen fra 1500 tallet og byen Erosos, hvor to af antikkens store lyrikere er født.

#2 – Hvor skal du bo?

På Lesbos kan du finde lige den by, der passer lige til dig. Nyd fredelige og indbydende Anaxos, som mange mener, har øens bedste. I Petra på nordøen kan du opleve oprindelig græsk atmosfære, spise på hyggelige tavernaer og bare nyde livet. I Molivios træder du ind i en gammel middelalderby fyldt med charme. Absolut en af de smukkeste byer på øen.

#3 – Hvor skal du spise?

I hovedbyen Mytilini finder du et utal af hyggelige restauranter og små græske tavernaer. Tag ikke hjem fra øen uden, du har smagt en græsk salat, nationalretten mousaka, der består af aubergine, grøntsager og hakket oksekød eller øens friske fisk og skaldyr. Glæd dig!

#4 – Hvor skal du nyde en drink?

I Molivos ligger det hyggeliste lille sted Mollys Bar. De to ejere, vil stå på hoved for at give dig en god oplevelse. Få en drink sammen de lokale og gå ikke glip af deres strawberry daiquiri.

#5 – Hvor skal du slappe af?

Det oplagte svar er selvfølgelig sandstranden i Anaxos! Men tag også en sejltur og betragt Tyrkiets kyst fra havet. Slap af i liggestolen, tag en dukkert og nyd udsigten – se, det er da afslapning.

Se også disse artikler