Den forsvundne by Angkor Wat består af bygninger, der er lige så høje som pyramiderne. Men Angkor Wat er bygget af flere sten end pyramiderne i Cairo tilsammen. Byggestilen er anderledes end pyramiderne, og de udvendige detaljer er et fantastisk syn – både tæt på, men også langt fra. Den inderste mur i Angkor Wat har 102 kvadratmeter relieffer, der afbilleder scener fra hinduernes skrifter. I sin tid var Angkor hovedstad i Khmer riget, som bestod af Cambodia, Vietnam, Laos og store dele af Thailand.
Lang tid undervejs
Angkor Wat var i sin tid en helligdom, et observatorie og et begravelses kammer. Det siges, at Angkor Wat tog næsten 30 år at bygge, men det havde ikke stået længe, da en stamme fra Vietman angreb og brændte byen ned. Angkor Wat bestod, mens byen blev genopbygget, og den nye konge byggede en mur hele vejen rundt om byen for at beskytte den mod nye angreb. Indbyggerne i Angkor hed Khmere, og de boede i byen indtil 1431, hvor en voldsom krig gjorde en ende på Khmererne.
I de 500 år byen bestod havde den 22 forskellige konger, som hver især satte sit præg på byen. Ikke desto mindre er byen et pragteksemplar på menneskets hengivenhed til gudedyrkelse og det spirituelle. Siden dens fald har junglen overtaget Angkor, og den ligner nu mere end noget andet en forladt by i midten af junglen. Det er et særpræget syn, som man aldrig glemmer.
Tag dig god tid
Den bedste måde at opleve Angkor Wat på er at være der det meste af en dag. På den måde har man tid til at sætte sig ned og nyde alle de smukke syn. Det er en god ide at se stedet med en guide, på den måde får man mest mulig ud af stedet, og man får alle de mange historier med. Besøger du stedet flere gange, eller er du i området i flere dage, kan det klart anbefales, at se både en solopgang, men også en solnedgang over Angkor Wat – begge dele er en uforglemmelig oplevelse.
På en varm sommerdag i Cambodia kan det sagtens blive op til 40 grader, så husk solcreme og evt. en solhat. Lige uden for indgang kan man købe vand og lette måltider. Det kan være en god ide at pakke lidt mad og vand hjemmefra, for timerne flyver afsted, når man er i Angkor Wat. Der er masser at udforske og ikke to steder er ens. De mange rødder, der er blevet en del af templet, giver det hele en mystisk stemning, og man føler næsten, man er med i en Indiana Jones-film eller en ny Tomb Raider.
Det er en smuk oplevelse at se Angkor Wat, og man får en fornemmelse af, at templet og naturen bliver ét på en naturlig måde. Det er et smukt sted, som du ikke finder andre steder. Det er helt sikkert en oplevelse, som man ikke må snyde sig selv for.