Der er rig mulighed for masser af oplevelser på Madeira, vi har fundet 5 som vi synes du skal prøve på din ferie.
Gaden med de malede døre
Rua de Santa Maria i Madeiras hovedstad, Funchal, er en gade fyld med kunstværker. Men ikke helt normale kunstværker, det er nemlig dørene på gaden, der er malet. Ideen bag malerierne er, at invitere de besøgende ’ind til noget dybere’. Sagt på en anden måde prøver kunsten på dørene at få de besøgende til at se nye ting, tænke over kunsten og måske blive forbløffede. Gaden er ikke bred nok til, at der kan køre biler, og selv hvis der kunne køre biler, ville de ikke kunne være der for de mange restauranter, der ligger langs gaden. Rua de Santa Maria ligger i den gamle del af byen ikke særligt langt fra vandkanten. Omkring 200 døre der fører ind til restauranter, lejligheder, huse, gallerier og kontorer er malede af lokale kunstnere og designere. Motiverne lokker besøgende inden for hver dag.
Slædetur på asfalten
Tag kabelbanen op til toppen af Monte (enkeltbillet), der ligger 800 meter over havets overflade. I byen ligger den smukke to tårnede kirke – Igreja de Nossa Senhora do Monte – som absolut er et besøg værd. Når du skal ned igen, så lad være med at tage kabelbanen, men tag i stedet med slæde. I 1800 tallet fandt de lokale på, at bruge slæder til at fragte deres varer fra Monte til Funchal. Turen er i dag en turistattraktion, som varmt kan anbefales. Der er plads til to personer pr. kurv, og turen varer mellem 5-10 min. afhængig af farten. Slæder bliver styret af to slædefører i hvidt tøj og stråhat. Nogle gange går det stærkt, mens slædeførerne andre gange bremser vognen. På turen krydser I også en vej, hvilket kan virke skræmmende, men bare rolig, de har styr på det. Mederne på slæden er lavet af træ, og vognen er oftest i flet, asfalten er så poleret af alle slæderne, at du næsten kan spejle dig i den.
De lækre havnebade
Der er mange muligheder for at bade langs promenandebåde i store havnebade, hvor der er pools, splashworlds mm., men også i små havnebade, hvor der ’kun’ lige er en sikring fra kysten.
Vandreture
Madeira er meget kendt for de smukke vandreture, man kan tage på – også kaldet levada-vandringer. Man kan gå lange ture, som kræver god kondi, men også små, hvor man går fx 15 minutter langs en levada. En sådan tur kan fx nå ud til et vildt flot udsigtspunkt, som er en oplevelse værd.
Naturen
Sidst men ikke mindst rejser mange til Madeira, fordi øen er kendt for sin smukke natur – overalt på øen! Her er utrolig frodig, og det skaber nogle flotte oplevelser. . Der er altid noget flot at se på i naturen.