Inspiration til rejser hos Bravo Tours
Bucket list oplevelserOplevelserSol og Strand

Fantastiske Halong bay i Vietnam

Halong bay – eller på dansk Halong bugten – er Vietnams største turistattraktion, og det er der en god grund til. Halong bay er på UNESCO’s verdensarvsliste og er en af verdens smukkeste naturoplevelser. Halong er også blevet kåret som en af de 7 naturlige vidundere i verden. Forestil dig det smukke, grønne, smaragdgrønne vand, der omkredser mere end 3.000 kalkstens-øer, koralrev, bugter, grotter og laguner, og så er det ikke svært at forstå, hvorfor bugten både er et naturligt vidunder og på UNESCO’s liste.

Udsigt over Halong bay i Vietnam

Udsigt over Halong bay i Vietnam

Der findes mange sjove historier fra bugten, blandt andet siges det, at det er en drage, der har skabt Halong bay, og at dragen stadig findes derude et sted.

Når man er i Halong Bay er et/flere cruises selvfølgelig et must og et godt råd er, at jo længere du er på bugten, og jo længere du kommer ud, des færre turister er der. Det kan være svært at vælge, hvilke cruises man skal tage på. Men udsigten er den samme lige meget, om du er til det dyre eller det billige, så vurder det ud fra dine ønsker om komfort og pris, udsigten skal nok være der!

Udsigt over Halong bay

Udsigt over Halong bay

Der bor mange fiskere mellem øerne i bugten. I dag bor de der frivilligt, men før i tiden var det  kriminelle, der blev forvist af det vietnamesiske folk til at bo på vandet væk fra landsbyerne. I dag er det fredelige, venlige fiskere, der har det fint med at bo på deres små skuder. Mange af fiskerne har hunde eller katte til at rende rundt på tagene, og det kan være et underholdene og overraskende syn.

De små fiskerhytter i Halong bay

De små fiskerhytter i Halong bay

Når du er i Halong Bay er der masser af oplevelser og aktiviteter, du kan tage dig til. Du kan blandt andet komme ud og sejle i speedbåd, stå på wakeboard, tage ud og klatre i de store klipper (med guide selvfølgelig), tage til ”Thien Cung”, som betyder himlens grotte, der er en af de smukkeste grotter i bugten.

Farvespil i en af grotterne i Halong bay

Farvespil i en af grotterne i Halong bay

Du kan også sejle i kano eller kajak på egen hånd rundt langs bugterne og lagunerne. Der er selvfølgelig også plads til afslapning, vandet er klart, smukt og smaragdgrønt og er mere end en svømmetur værd. Det er også værd at sejle en tur med de traditionelle, vietnamesiske både og se Monkey Island (Abe øen).

En af de mange bugter i Halong bay

En af de mange bugter i Halong bay

Alt i alt har Halong Bay lidt af det hele og noget for alle. Oplevelser er der nok af, og naturen er smuk både i regn, dis og sol. Det er en ”bucket-list-oplevelse”, som alle bør unde sig selv!

Oplev Halong bugten her

Se også disse artikler