En af de største naturoplevelser på Kreta, er helt klart Samaria kløften. Kløften ligger i de hvide bjerge på Vestkreta og er en 16 kilometer lang vandretur i blandet terræn. Turen starter i 1250 meters højde og ender i den lille fiskerby Agia Roumelia, hvor der er rig mulighed for at slappe af og hvile benene efter turen.
Den flotte udsigt over bjergene i Samaria kløften
De første tre kilometer af ruten er de mest udfordrende, fordi det er ren nedstigning, det er dog også her, du har den smukke udsigt over bjergene, så husk at stoppe op og nyd den, før du går helt ned i kløften. På nedstigningsruten går du gennem nogle små ”bure”, som beskytter mod eventuelle småsten, der river sig løs fra bjerget. Der er ikke stenskreds risiko i kløften, men en lille sten, der falder fra toppen, kan godt gøre ondt – og derfor er der de små burgange et par steder i starten af ruten. Når du kommer ned i selve kløften, oplever du de fascinerende omgivelser med frodigt planteliv og flotte naturscener. Hvis du er heldig, kan du måske se en af Kretas kri-kri geder, som blandt andet bor i kløften, og ellers kan findes på kri-kri øen tæt på Platanias.
Kri-kri ged
Det fascinerende ved kløften er det meget skiftende terræn, du kommer både gennem skov, klipper og ørkenlignende områder. For eksempel er nedstigningen hovedsageligt klipper og sten, som giver en følelse af, at man er på vej ned mod en varm gryde. Andre steder på ruten går du mellem en masse træer, mens man lidt højere oppe i kløften har en smuk udsigt ned over den å, der løber igennem kløften. Åen har meget smukt, klart og rent vand, men der er stor forskel på, hvor meget af åen du kan se langs ruten. Nogle steder fornemmer man, at åen er væk, mens den andre steder strømmer forbi og samler sig i små søer i landskabet.
Skov område i Samaria kløften
Der er rigtig mange smukke steder i kløften, og man kan på igen måde fremhæve dem alle. Men der er nogle, som vi synes du skal lægge mærke til på din tur igennem kløften –og som også er svære at overse. Næsten halvvejs på ruten ligger den forladte landsby Samaria, byen blev forflyttet i 1962, hvor man udnævnte kløften til nationalpark. Husenes står stadig i landsbyen, og det er et hyggeligt sted at tage en lille pause, få lidt mad og drikke og gå på opdagelse i landsbyen. Her kan du også være heldig at se kri-kri gederne, som nogle gange går tæt på landsbyen. I landsbyen findes der om dagen også en læge, mens den om aftenen er øde. Får man brug for læge, eller kommer man til skade, er der flere steder langs ruten, hvor mænd med muldyr står klar til at hjælpe.
Flere steder på ruten er der små hytter med toiletter og vand, så du kan fylde din vandflakse op. Det er en god ide at holde et par pauser på turen og husk at drikke rigeligt vand – tag evt. noget frugt med i rygsækken, da man ikke kan købe mad på ruten.
Noget af det sidste, du kommer fordi på ruten, er jernporten. Her rejser klippevæggene sig 300 meter op i luften, og der er kun tre meters mellemrum fra den ene klippevæg til den anden. Her er så smalt, at vandet har taget over, og det er en fantastisk oplevelse, at passere porten og se den smukke natur omkring den. Når du går igennem porten, er der ca. 3 kilometer tilbage af turen, og det er også her, at nationalparken officielt slutter.
Jernporten
Du skal ikke være erfaren vandrer for at tage på turen, men snak eventuelt med guiderne, hvis du er i tvivl, om du kan klare turen, inden du tager afsted – eller hvis du har dårlige knæ eller ryg. Afhængig af din form, og hvor lange pauser du tager for at spise eller se på udsigten, tager turen mellem 3-7 timer. Du kan godt gå turen i et par kondisko, men lad sandalerne ligge på hotellet til denne tur.
Det er varmt nede i kløften, og solen bager ned over dig, så husk masser af vand (du kan fylde din dunk op flere steder på ruten) og solcreme.
Du skal sætte en dag af til udflugten, for selv om man tager det stille og roligt, er man træt, når man kommer hjem, og benene kan også godt være ømme et par dage efter. Men lad dig ikke skræmme, det er virkelig en smuk tur, og en oplevelse man skal unde sig selv, for man glemmer det aldrig.
Samaria kløften
