Inspiration til rejser hos Bravo Tours
billig charterferie
De bedste rejsetipsVærd at vide

Hvornår er det billigst at rejse på charterferie?

En charterferie med masser af oplevelser, sol på kroppen og lange, lune aftener med lækker mad eller spændende underholdning er for mange den ultimative ferie.

Der er dog ingen grund til at købe jeres ferierejse dyrere end højst nødvendigt.  Især hvis familien er stor, kan der være mange penge at spare ved at kende de forskellige smutveje til en billigere charterferie.

Her får I derfor 3 nyttige tips, der er værd at kende, hvis I gerne vil billigere afsted – uanset om I rejser få eller flere ad gangen.

Rejs udenfor skolernes sommerferie

Charterferier er dyrest i skolernes ferier. De høje priser skyldes dog ikke, at branchen skruer priserne op, fordi folk er villige til at betale mere. Det handler nærmere om, at rejserne er billigere på andre tidspunkter.

Udbud og efterspørgsel på charterferierForklaringen skal findes i principperne omkring udbud og efterspørgsel. Når mange gerne vil på ferie samtidig, som det er tilfældet i skolernes sommerferie, kan hoteller og flyselskaber sælge deres værelser og pladser til normalpris. Det kan de, fordi der er masser af kunder. Det betyder også, at de ikke behøver tilbyde rabatter for at få deres værelser belagte eller flysæder bookede.

Dette gør sig imidlertid ikke gældende udenfor skolernes ferier. Her er hoteller, flyselskaber og rejsebureauer nødt til at sætte priserne ned for at lokke kunderne til. Derfor bliver de samlede omkostninger til en charterferie udenfor skoleferierne automatisk lavere. Ganske enkelt fordi der gives en form for rabat hos de fleste aktører i denne periode.

Rejserne er med andre ord ikke dyrere i skoleferierne – de er blot billigere, når skolerne igen er startet op.

Det kan derfor være en fordel at rejse udenfor de populære rejseuger, hvis I har mulighed for det. Ofte er det også nemmere at få ferie fra sin arbejdsplads i de uger, der ligger udenfor skolernes sommerferie.

Én ting der er værd at tjekke, når I rejser udenfor sæsonen, er dog hvordan vejret i det valgte område er. Temperaturerne i Middelhavsområdet udenfor højsæsonen kan nemlig svinge fra lige under de 20 grader og opefter, afhængig af måned og geografisk placering. Vil I på badeferie, er det derfor en god idé at sikre jer, at klimaet også er til strandbesøg og pool-leg dagen lang i den pågældende måned.

billig charterferie

Afbudsrejser er billigst i maj og december

Generelt er afbudsrejser særligt billige i maj og starten af december. Det skyldes, at der ikke er så mange, der rejser på disse tidspunkter, som i årets øvrige måneder.

I maj er vi tæt på den generelle sommerferie og mange har derfor allerede planlagt og booket årets charterferie.

I december står julen for døren med alle de arrangementer, der hører til. Det betyder, af de færreste har tiden til at rejse på dette tidspunkt. December er også for mange en dyr måned i forvejen, hvilket måske yderligere bidrager til en mindre rejsetrang.

Det betyder dog også at udvalget af afbudsrejser ikke er så stort på disse tidspunkter, som det er i årets øvrige måneder. Forklaringen skal findes i, at det samlede antal charterrejser også er lavt i denne periode. Og jo færre planlagte rejser, jo færre afbudsrejser vil der også helt naturligt være.

Til gengæld er de tilgængelige afbudsrejser som nævnt ofte meget billige, så det er bare med at holde øje og følge udviklingen.

Der er også mange penge at spare på afbudsrejser i årets øvrige måneder. Ofte er udvalget desuden stort, uanset om I rejser alene eller flere sammen. Priserne ændrer sig gerne gennem dagen i takt med at antallet af tilgængelige rejser stiger eller falder.  Det kan derfor være en god idé at følge med i udviklingen løbende.

At kunne bestille en afbudsrejse kræver, at I kan rejse i umiddelbar nær fremtid. Det er dog en myte, at afbudsrejser udelukkende er rejser med afgang indenfor få dage. I kan også sagtens finde afbudsrejser med afgang indenfor de næste 3-4 uger.

Bestil i god tid

Det er desværre ikke alle forundt at kunne rejse med kort varsel eller uden for skolernes sommerferie. Mange har jobs, hvor ferieplanen dikterer de mulige rejseuger, hvormed rejser i ydersæsonerne ikke er en mulighed.

Det er dog stadig muligt at komme afsted på en billig charterferie. Hos Bravo Tours giver vi nemlig forudbestillingsrabatter, hvis I booker jeres ferie tidligt på sæsonen.

Udvalget er også størst på dette tidspunkt. Ofte bliver vores mest populære destinationer og hoteller hurtigt udsolgt i de mest populære uger, som eksempelvis skolernes sommerferie og efterårsferie.

Når I booker tidligt, betyder det derfor, at I næsten har frit valg på alle de hylder, som jeres budget passer til. I modsætning til afbudsrejser, hvor I heller ikke altid på forhånd har mulighed for at vide, hvilket hotel I bliver indkvarteret på.

Hvor meget I kan spare ved at booke tidligt afhænger ofte af, hvor mange rejser I booker samtidigt og hvilket rejsemål i vælger. Hvis I er på udkig efter den billigste charterferie som muligt, rådgiver vi jer gerne i hvilke rejsemål og rejseformer, der giver jer mest valuta for pengene.

Book en billig charterferie hos Bravo Tours

 

Se også disse artikler