Hvis du er til aktiv ferie og natur skal du unde dig selv en vandretur på St. Croix. Her er vores forslag til flotte ruter du kan gå selv.
Hvis man tager ud til det østligste punkt af St. Croix, vil der 600 meter før Point Udall komme en mindre parkeringsplads. Her kan I holde gratis. Her fra starter en vandrerute lige foran parkeringspladsen, som fører op i klitterne, hvor der er en virkelig flot udsigt. Ruten fører også ned til en hyggelig, lækker, caribisk strand. Husk solcreme, mad og drikke, da I er ude i absolut natur. Det er en rigtig dejlig vandretur, hvor der ikke er særlig mange andre turister i nærheden.
Herefter kan I også køre videre ad Road 60 h til Divi Carina Bay. Parker ved kasinoet på den anden side af vejen af hotellet. Når I står ved kasinoet, kan I se en grusvej til højre for kasino-bygningen. Stien er en vandretur over til den anden side af øen. En gåtur på ca. 30-45 minutter. På et tidspunkt deler vejen sig i to, hvis I går til højre kommer I til St. Croix Yacht Club. Hvis I går til venstre, kommer I til The Reef golfbane.
I kan også køre hen til Green Key Marina. Hvis I kører fra Divi Carina Bay, så følg Road 60 og drej til venstre, når vejen til sidst deler sig. Herefter kommer der et skilt på højre side, hvor der står ”Tamarind Reef Hotel”. Kør ned af vejen langs et lokalt villakvarter, hvor I til sidst ender nede ved Green Key Marina. Et rigtig dejligt og hyggeligt sted, hvor man kan sidde på en af broerne og bare hygge sig blandt lokale. Stedet har også en restaurant, dog en lidt dyrere og finere en af slagsene ”The Gallon”. I kan også gå hen i receptionen på Tamarind Reef, og høre om I må benytte jer af deres strand, som har palmer, hvidt sand og turkis vand. En dejlig afslutning på en vandretur.