Inspiration til rejser hos Bravo Tours
Elefant børnehjem
OplevelserSafari

7 spændende oplevelser i Afrika

1: Karen Blixens Kenya

På Karen Blixens farm i Afrika kommer man både ind i huset og ind i hendes have, hvor hun selv har bestemt og fået importeret mange af de buske og blomster. Selve huset fungerer også som museum, hvor man kan høre om Blixens liv og om filmen ”Out of Africa”.

 

2: The big 5 of Samburu

Den beige oryxantilope med lange spidse horn, den sjove blåbenede somalistruds, den grå zebra, den ”køkkenternede” netgiraf og gerenuk antilopen – en håndfuld sjældne dyr, som gør alt menneskeligt muligt for at spotte på vores safaritur i Samburu.

 

3: Luksus-telt camp

Luksus er altid godt og bidrager til en afslappende ferie. Prøv en overnatning i en luksus-telt camp, og kom helt tæt på dyrene. Du bor i dit eget telt med seng, bad og toilet. Når der serveres mad i campen spiser du i åben lodge med campens resterende rester. Under opholdet er der chance for at de vilde dyr kommer helt tæt på! En fascinerende og uforglemmelig oplevelse.

 

4: Morgentur

Stå tidligt op og tag på en morgen safari, hvor du sammen med guiden siger godmorgen til dyrene. Det er en helt anden oplevelse, hvor du ser dyrenes skiftende aktivitets niveau. Du kan bl.a. forvente at møde impalaer, gnuer, zebraer, giraffer og vortesvin.

 

5: Daphne Sheldrick’s Elephant Orphanage

Daphne Sheldrick’s Elephant Orphanage er oplevelsen som alle dyreelskere skal unde sig selv. Her vil du se, hvordan forældreløse elefantunger hjælpes på fode igen, inden de sættes ud i naturen. Du hører også om, hvorfor ungerne ender på hjemmet, og hvordan man forbereder dem på at blive genudsat.

Elefant børnehjem

Elefant børnehjem

6: Langata Giraffe Centre

Endnu et sted for dyreelskeren. Langata Giraffe Centre er et center for forældreløse  girafunger. Her kommer du i øjenhøjde med de op til 5,5 meter høje giraffer. De forældreløse giraffer er afkom af Rotchilds-giraffen, der er den mest truede giraf-art.

 

7: Mombasa by

Mombasa er meget mere end at bade og svømme. Med over 2.000 års historie har byen en masse spændende oplevelser at byde på – bl.a. det berømte vartegn med de store stødtænder, den gamle, arabisk inspirerede bydel Old Town, fæstningen Fort Jesus, kolonibygningen Leven House og markedspladsen Mackinnon Market.

 

8: Kazuri håndlavede smykker fra Kenya

Hver perle er håndlavet, håndmalet og brændt ved ca. 1.200 grader. Leret kommer hovedsageligt fra Mount Kenya. Glasurer, brænding og design gør hvert enkelt smykke særdeles smukt og unikt. I 1975 startede Lady Susan Wood sammen med to kvinder fra lokalområdet et lille keramikværksted bagerst i sin have. Værkstedet ligger det samme sted i dag ved foden af Ngong Hills på Karen Blixens nedlagte- og kaffefarm meget nær Karen Blixens hus udenfor hovedstaden Nairobi.

Se også disse artikler