Inspiration til rejser hos Bravo Tours
Lanzarote Papagayo
Rejseguides

Din Rejseguide til Lanzarote

VELKOMMEN TIL LANZAROTE

De 13 vulkanske kanariske øer i Atlanterhavet er tilsammen ca. 7.447 km2. De største beboede øer er Tenerife, Fuerteventura, Gran Canaria og Lanzarote. La Plama, La Gomera og El Hierro er også beboede, og de sidste syv er ubeboede.

For 22 millioner år siden steg Lanzarote op af Atlanterhavet, og dermed er  Lanzarote er den næstældste af De Kanariske Øer og desuden den nordligste. Øen ligger blot 120 km fra den afrikanske kyst. Lanzarote er 807 km², og rundt om øen er der fem små øer, og når disse regnes med, er Lanzarotes areal 847 km². Øen er 64 km lang og 24 km bred.

Lanzarote er kendt som ”de 100 vulkaners ø”, da der her findes 100 vulkaner og flere end 300 vulkankratere. Der findes ingen bjerge på øen – alt er vulkankratere. Der er én aktiv vulkan på øen – Timanfaya. De mange vulkanudbrud har efterladt en masse lavasand, som befolkningen har fundet ud af at anvende til vindyrkning. Det store vin område hedder La Geria og strækker sig over 525 hektar.

På Lanzarote er der i gennemsnit 18-24 grader hele året. Om vinteren er der få dage med temperatur ned til 15 grader. Det regner 30-40 dage om året. Det er en af årsagerne til, at øen er et populært ferierejsemål. I sammenligning med de øvrige kanariske øer er Lanzarote rolig og knap så turistet.


OMRÅDER PÅ LANZAROTE

Arrecife

ArrecifeHalvdelens af Lanzarotes befolkning bor i hovedbyen, Arrecife, der er en travl og moderne by, som dog har bevaret sin oprindelige stil som fiskerby fra kolonitiden. I byen er der to fæstninger. Den ældste, San Gabriel, er fra det 17. århundrede, men er bygget på en ældre fæstning, der blev ødelagt i 1588 af piraten Morato Arráez. San Gabriel ligger på den lille ø, der er forbundet med byen med en hængebro.

Den anden og større fæstning, San José, ligger strategisk og vigtigt med udsigt over Arrecifes havn. Fæstningen var færdigbygget i 1779. Nu huser den et imponerede galleri med restaurant og bar og en fantastisk udsigt over havnen.

León Y Castillo er byens store butiksgade med international karakter. Desuden har byen en god strand, Playa del Reducto, fiskemarked, biografer, et teater og meget andet.


Teguise

TeguiseTeguise var Lanzarotes første hovedby fra 1418 til 1852. Franske Jean de Bétencourt eroberede Lanzarote i 1402, og efter nogle år overlod han øen til sin nevø, der giftede sig med den sidste indfødte konges datter, Teguise. Han var så forelsket i hende, at han gav byen samme navn. Man mente dengang, at byen lå godt beskyttet mod piratangreb, men byen har været brændt ned hele fire gange. Nu er byen mest kendt for sit store søndagsmarked, der skaber masser af liv.

Puerto del Carmen Kun ti minutters kørsel fra lufthavnen ligger Lanzarotes største turistby, der tidligere var en lille fiskerby. Dengang hed byen La Tinose, der kan oversættes til ” kvinde med lus”. Senere begyndte der at skyde hoteller, ferielejligheder, restauranter, barer og butikker op. Nu er der flere end 250 restauranter langs den syv km lange strandpromenade. Der er flere indkøbscentre med internationale butikker.

Man kan dyrke vandsport, og i den gamle havn sælges friskfangede fisk.


Playa BlancaPlaya Blanca

Byen er en af Lanzarotes sydligste. Tidligere var Playa Blanca en stille fiskerby, men nu er den øens næststørste turistby. Ved havneområdet er der hoteller og lejligheder, og bybilledet præges af de mange turister, men byen har bevaret sin charmerende og afstressende atmosfære.

Langs havet ligger promenaden med mange små, hyggelige restauranter. Parallelt med promenaden er en hyggelig gågade med mange forretninger. I det nye havneområde, Marina Rubicon er der hver onsdag et lille marked. Fra den store havn kan man sejle et smut til naboøen Fuerteventura.


OPLEV LANZAROTE

Cueva de los VerdesCueva de los Verdes

Denne grotte er helt sikkert et besøg værd. Den er verdens største vulkanske tunnel og er en del af ”Atlantistunnelen”. Den er skabt af enorme mængder lava, der flød ud i havet fra La Corona for mere end fire millioner år siden. De øverste lag af lavaen blev kølet ned og dannede grottens tag, mens de nederste lag kunne flyde videre, og derved blev der skabt et hulrum. Grotten gemmer bl.a. på en koncertsal 36 meter under jorden.

Åben kl.10.00-18.00 (sidste tur kl. 17.00).


Acuario de Lanzarote

I dette 400.000 liter store akvarium kan man se hajer, rokker og havskildpadder. Akvariet blev indviet i 2007 og er hjemsted for over 1.000 fiskearter. Man kan dykke i hajbassinnet. Nærmere information herom fås på akvariet.

Åben kl. 10.00-18.00.


Mirador del Río

Mirador del Río

Ca. 475 meter oppe på en skrænt ligger dette fantastiske udsigtspunkt. En lang, slangeformet tunnel leder frem til kæmpe panoramavinduer, og her ser man den fantastiske udsigt over ”Rio” og den nordlige nabo La Graciosa.

Åben kl. 10.00-17.45.

Jardín de Cactus

Jardín de Cactus

Denne kaktuspark er ca. 5.000 m2 stor og har flere end 7.200 eksemplarer fra hele verden – Peru, Mexico, Madagaskar, Kenya og De Kanariske Øer. Blandt andre ses den otte meter høje jern-kaktus.

Åben kl. 10.00-17.30.


Rancho Texas ParkRancho Texas Park

I Rancho Texas Park kan man nemt få en hel dag til at gå. Her kan man både grave efter guld, padle i kano, ride på pony gennem indianerlandsbyen og se det imponerende rovfugleshow, hvor store fugle flyver lige over ens hoved. Desuden findes den hvide tiger, pumaer og søløver i parken. I parkens store vandland findes store rutsjebaner og sjove pools. Der kører bus til parken fra både Puerto del Carmen og Playa Blanca.

Åben mandag til søndag kl. 09.30-17.30.


Museo de Cetáceos de Canarias

I dette museum kan man høre lydoptagelser af hvaler, der spiser. Er det mon smaskelyde, eller kalder de på andre hvaler? Ud over dette venter der mange andre sjove og spændende oplevelser. Har du nogen side rørt ved en kaskelottand eller set et skelet fra en 12 meter lang brydeshval?

Åben kl. 10.00-18.00 (lukket første torsdag i hver måned).


El Golfo

El Golfo

Den lille kystby El Golfo er berømt for ”Charco de Los Clicos” – ”Den grønne lagune”. Den intense grønne farve stammer fra de mange alger i vandet. Det er ikke muligt at komme ned at røre vandet, men man kan ad smalle stier komme op og kigge ud over lagunen og det bagvedliggende krater.

Los Hervideros

Los Hervideros betyder ”kogende gryder”, og det er man ikke i tvivl om, når man er på stedet. Ved højvande får man den bedste ”effekt” af de kogende gryder, når havets bølger bryder ind i klipperne. Her kan man tage nogle af feriens bedste billeder.


Museo Internacional de Arte Contemporáneo

I Castillo de San José findes et af De Kanariske Øers bedste kunstmuseer. Den berømte multikunster César Manrique har bidraget med nogle få malerier, men desuden findes værker af moderne kanariske kunstnere som Pancho Lasso og Cristino de Vera. Fra museets restaurant er der en enestående udsigt over industrihavnen i Arrecife.

Åben kl. 11.00-21.00 (restauranten kl. 13.00-21.00).


BRAVO TOURS UDFLUGTER

Bravo Tours tilbyder udflugter både til lands og til vands. Vores brede program kan skifte fra uge til uge – afhængigt af antallet af gæster. Der er detaljerede beskrivelser af alle ugens udflugter i informationsmappen, der findes i receptionsområdet. Her kan man se, hvilke udflugter vi har med dansktalende rejseleder, og hvilke andre muligheder der er for at udforske, opleve og gå på eventyr på egen hånd eller med skandinavisktalende guide på Lanzarote.

LanzaroteTeguise Marked

Her kan man komme på et af kanarieøernes største. Hver søndag forvandles den gamle hovedstad Teguise til en by med masser af liv. På markedet finder man alt, hvad et rigtigt marked skal have – solbriller, sko, tøj, tasker, souvenirs i alle former og farver og ikke mindst kanarisk håndarbejde og kanariske specialiteter. Priserne skal der naturligvis pruttes om.


Saltfladerne JanubioFantastiske Lanzarote

Lær vidunderlige Lanzarote at kende. Tag med på rundturen ”Fantastiske Lanzarote”, hvor vi har samlet et spændende udvalg af oplevelser. Vi starter mod syd, hvor vi kører gennem lava-kysten, besøger El Golfo og kører forbi saltfladerne, Las Salinas, i Janubio, inden turen går videre til Timanfaya National Park. Derefter kører vi gennem vinbyen La Geria og stopper ved en af vingårdene, hvor der er vinsmagning og frokost. Efter en dejlig frokost kører vi mod midten af øen og passerer Monumento al Capesino. Herefter fortsætter vi til den nordøstlige kyst, hvor vi besøger Mirador del Río og Jameos del Aqua.


Lanzarote Playa BlancaLanzarotes Skatte

César Manrique har om nogen kæmpet for at bevare naturens forunderlige skønhed på Lanzarote, og på denne rundtur oplever man nogle af de mest spektakulære steder. Turen starter i Playa Blanca eller Puerto del Carmen og fortsætter til Teguise, der er Lanzarotes gamle hovedstad. Her kigger vi nærmere på kirken, de stenbelagte gader og oplever den autentiske, gamle landsbystemning. Senere krydser vi byen Los Valles og fortsætter i retning mod Haría, hvor vi kan nyde den fantastiske udsigt over El Valle de las Mil Palmeras (Dalen med de tusind palmer). Turen går nu videre til Volcan de la Corona og Malpais de la Corona for at besøge Cueva de los Verdes (De grønne huler), der er én af naturens mirakler, dannet af et vulkanudbrud. Vi fortsætter gennem Mala by med et kort stop ved Museo de Aloe, hvor vi ser en kaktusplantage, hvor man dyrker kochenille. Det er subtropiske skjoldlus, som bruges til at udvinde det røde farvestof karmin. I byen Gautiza besøger vi Jardín de Cactus (Kaktushaven). Sidste stop på rundturen er César Manrique Foundation, der ligger i kunstnerens eget hus. Her kan man beundre hans eget kunstneriske arbejde og se malerier og skulpturer af avantgarde-kunstnere.


MARKEDER

Fiskemarked i Arrecife

På dette marked sælges friskfangede fisk. Det er en god idé at gå efter boder med skiltet ”Pescado del Barquilo”. Det betyder “fisk fra lille båd”, og her sælges de friskeste fisk.  Markedet åbner omkring kl. 06.30 og lukker omkring middag, så det er bedst at komme så tidligt som muligt.

Landbrugsmarkedet i Mancha Blanca

Dette er et traditionelt marked med frugt, fisk, grøntsager, brød og kager. Der findes næsten ikke turistsouvenirs på dette marked, hvor mange lokale handler. Blandt specialiteterne man kan købe er vine, syltetøj og den berømte mojo-sovs. Markedet finder sted hver søndag fra 09.00 til 14.00.

Teguise markedet

Det største marked på Lanzarote er åben søndag fra 09.00 til 14.00. På markedet kan man købe bl.a. kunst, smykker, tøj, tasker og lædervarer. Rundt omkring er der underholdning, og der er musik i gaderne.

Artisan markedet i Haria

På torvet i Haria findes omkring 30 boder. Her sælges friske råvarer; gedeost, brød, tørret fisk og frugt og grøntsager. Der er også mange håndværksboder, hvor der sælges varer lavet af palmeblade, vulkansten,
sølvsmykker og keramik. Der er også mange kunstnere, der udstiller deres værker på markedet, der er åbent hver lørdag fra kl. 10.00 til 14.30.

Marina Rubicon markedet i Playa Blanca

På dette farverige marked kan man købe smykker, lædervarer, afrikansk kunst, små nipsgenstande, tøj og tørklæder. Markedet i Playa Blanca holdes onsdag og lørdag fra kl. 10.00 til 14.00.

Recova markedet i Arrecife

Her sælges der de lokale råvarer, og her er otte små værksteder, hvorfra håndværkere sælger deres produkter – håndlavede sko, keramik, brød og planter. Markedet er åbent mandag til lørdag kl. 09.00-14.00.


STRANDE

Lanzarote strandPuerto del Carmen
Playa Grande

Når man bor i Puerto del Carmen, kan man næsten ikke undgå at se den syv kilometer lange sandstrand Playa Grande midt i Puerto del Carmen og langs hele strandpromenaden. Det er en bred og børnevenlig sandstrand. Andre strande i området er Playa Pocillos og Playa Matagorda, der er mere rolige og ikke mindst flotte sandstrande, hvor man kan windsurfe. Disse strande er lavvandede og dermed meget børnevenlige.

Playa Blanca

I selve byen ligger der små strande, Playa Flamingo og Playa Dorada, nogle flotte og hyggelige strande, der bryder strandpromenaden. De absolut bedste strande ligger cirka 30 minutters gang fra Playa Blanca. Man kan alternativt tage en taxi-båd dertil.

Playa Papagayo

Denne store og smukke sandstrand ligger i en bugt godt beskyttet mod vinden. Her er ofte mange mennesker, og der er masser af liv på strand og dens barer.

Playa Mujeres

En stor, bred og kakifarvet sandstrand. Der er ingen toiletter eller barer. Her er der ikke mulighed for at få læ, og vandet bliver hurtigt dybt, så hold øje med de mindste, hvis turen går hertil.


MAD & DRIKKE

Lanzarote Mad

På Lanzarote er der mad for enhver smag – både fra det spanske køkken og fra andre dele af verden – fx Afrika, Mexico, Kina og Indien. Befolkningen på De Kanariske Øer mikser deres egne lækre råvarer på en eksotisk og lækker måde. Den spanske nationalret er paella, der har sit navn efter den store stegepande, den tilberedes i. Her er en liste over retter, der bør prøves:

  • Gazpacho: Andalusisk grøntsagssuppe med hvidløg. Serveres kold med hakkede grøntsager og hvidt brød.
  • Pimientos Padron: Små grønne peberfrugter stegt på pande i olivenolie og derefter tilsat groft salt. De er meget lækre, og der er ofte et par meget stærke imellem.
  • Sopa de ajo: Suppe med hakkede hvidløg, paprika, brødterninger og æg.
  • Conejo en salmorejo: Kanin i stærkt krydret sauce lavet af mojo picante.
  • Estofado: Kød- og grøntsagsgryde.
  • Papas arrugadas: Små kartofler, der spises med skræl og er kogt i meget saltet vand. De spises med mojosovs, der er en stærk, rød sovs med safran, olie, masser af hvidløg og paprika. Der findes også en grøn mojo-sovs med avocado, der ikke er så stærk som den røde.
  • Potaje Canario: Fyldig grøntsags- og kødsuppe med løg, yams, græskar, selleri, gulerødder, bønner og andre grøntsager. Der findes mange varianter.
  • Ropa Vieja: Den lokale version af biksemad, der oftest består af kikærter med grøn peber, løg, okse- eller lammekød, tomater og kartofler, der er kogt i sauce.
  • Rancho Canario: En stuvning af kartofler, løg, tomater, chorizo (krydret pølse), kikærter og pasta.
  • Sancocho: Saltet torsk eller anden fisk kogt og serveret med kogte kartofler, yams og gofio.
  • Tortilla española: Omelet med kartofler og løg.
  • Bienmesabe: Sød dessert af mandler og honning. Nydes ofte sammen med is.
  • Mojo – mojo picante: Stærk rød sauce, der oftest serveres til kød.
  • Mojo – mojo verde: Mildere grøn sauce, serveres oftest mest til fisk.
  • Aioli: En tyk og kalorie-rig hvidløgsmayonnaise.
  • Gofio: En af De Kanariske Øers største specialiteter; ristet groftvalset korn, der anvendes på utallige måder – som snack med banan, som morgenmad blandet med mælk, til aftensmaden, blandet i suppe eller som tilbehør osv.

1) Tapas

Et stort udbud af små retter, der kan spises til frokost eller forret. Tapas kan bestå af tørret skinke, oliven, brød med alioli (hvidløgs-mayonnaise), små, grønne, stegte peberfrugter (pimientos padron), sardiner i marinade, calamares (friturestegte blæksprutteringe) m.m.

2) Paella

Den mest populære ret fra det spanske køkken. Retten kommer oprindeligt fra Valencia og har ris som hovedingrediens. Ved tilberedelsen tilsættes safran, løg og skaldyr eller kylling sammen med forskellige grøntsager, der gør paella til et smagfuldt og mættende måltid. De bedste paellaer tager en halv time at tilberede, og mange restauranter kræver, at man bestiller i forvejen.

3) Øl

Tropical og Dorada er de lokale stoltheder. San Miguel er den mest almindelige spanske øl. Alle tre er gode og friske og passer godt til klimaet.

4) Sangria

En meget populær drik lavet af rødvin, cognac, mineralvand, citron, is og lidt sukker. Alle barer har sin egen opskrift, så smagen varierer fra sted til sted.

5) Vin

Spanien har som verdens tredjestørste vinproducent (efter Italien og Frankrig) en række fine vine. De bedste hvidvine og rosévine kommer fra Katalonien med Torres som ledende producent, men Rioja er de mest kendte rødvine. Rioja- navnet skyldes, at druerne dyrkes tæt ved floden Rio Oja – en gren af floden Ebro.


KORT OVER LANZAROTE


VÆRD AT VIDE OM LANZAROTE

Vær forsigtig med brugen af aircondition og meget store temperatursvingninger, for at undgå forkølelse eller anden sygdom. Det anbefales at køle værelset ned, før man går i seng og sætte termostaten nogle grader op ved sengetid og dermed undgår afkøling i løbet af natten.
Hedder på spansk “farmacia” og kan kendes på et grønt kors. Her kan man købe stort set alt i håndkøb. Åbningstiderne er de samme som butikkernes, dog findes der opslag på alle apotekers døre omkring vagtapoteker. Husk altid kvittering og original recept ved køb af lægeordineret medicin, da man kan få dette refunderet hjemme ved henvendelse hos kommunen eller forsikringsselskab.
Der findes ingen danske aviser på Lanzarote. Benyt internettet eller læs Bravo Tours’ nyheder bagest i informationsmappen.
Lanzarote har mange gode badestrande. Se beskrivelsen af strandene eller spørg en rejseleder til råds. Respekter flagene, der viser, hvor ansvarligt det er at gå i vandet.

Grønt flag: Tilladt at bade
Gult flag: Vær forsigtig
Rødt flag: Forbudt at bade.

Åbningstider i hverdagene er ofte fra 8.30 til 14.00, og i weekenden er de lukket. Når der hæves penge, tager banken et gebyr på typisk kr. 30. Der kan maksimalt hæves kr. 2.000 / 260 € med et Visa Dankort. Vi anbefaler at betale med kort i butikker og restauranter for at undgå gebyr. Pas eller billedlegitimation skal altid medbringes, når man hæver i en bank, og nogle gange, hvis man betaler store beløb i butikker.
På Lanzarote er der et væld af tankstationer – ofte ligger de samlet. Det anbefales at tanke bilen, før man kører rundt på øen, da der i fx mange bjergområder er langt mellem tankstationerne. Der er tit personale til at tanke bilerne op, og næsten alle udlejningsbiler kører på ”sin plomo 95” (blyfri). Tankstationer er åbne indtil kl. 20.00-22.00 og ofte lukkede om søndagen. Udlejningsbiler skal afleveres med samme mængde benzin som ved modtagelsen.
Det anbefales at køre ud for at udforske Lanzarote på egen hånd. Priser og øvrige betingelser kan være vanskelige at gennemskue. Vi anbefaler derfor at leje bil gennem Bravo Tours. Vi samarbejder med AVIA CAR, hvor forsikringer og lejebetingelser er i orden. Den letteste måde at bestille en bil på er at kontakte en rejseleder, som så vil reservere bilen. Bestil bilen i god tid for at være sikker på, at den ønskede bil er ledig.

Det er påbudt at køre med sikkerhedssele. Om dagen skal der køres med slukket lys. Alkoholgrænsen for førere, der har haft kørekort i mindre end to år er 0,1 promille og for førere med kørekort i mere end to år er 0,5 (som i Danmark). Fart- og parkeringsbøder skal betales på stedet. Parkér aldrig, hvor fortovskanten er gul. Er fortovskanten blå, kan der i de fleste tilfælde parkeres mod betaling. Parkeres en bil ulovligt, kan den blive fjernet, og det er dyrt at få bilen igen.

I storcenteret Deiland tæt på Arrecife er der biograf på øverste sal, men den viser kun film oversat til spansk. I Arrecife ligger en biograf, der viser engelsksprogede film.
Mange steder findes keramikfabrikker. Men bly-indholdet i keramikken er ofte højere end den tilladte grænseværdi. De danske sundhedsmyndigheder advarer derfor imod brug af keramikken til mad og drikkevarer.
Lanzarote har et godt netværk af offentlige busruter. Priserne er fra 1,5 til 4 euro. Der er mange busstopsteder i byerne. Køreplaner for buslinjer mellem de større byer findes i informationsmappen og hos rejselederne.
Lanzarote er et paradis for alle, der elsker cykelture og natur. Distancerne er lange, og der er mange bakker, men det er fantastisk at opdage og opleve Lanzarotes hemmeligheder og områder på cykel. Bravo Tours samarbejder med Flintstone’s Bike i Puerto del Carmen. Kontakt rejselederne for at leje cykel.
Vi anbefaler at opbevare pas, billet, penge og andre værdigenstande i hotellets safebox. Kontakt receptionen ved ankomst for at leje safebox. På langt de fleste hoteller er der safebox på værelserne.
Vandet fra vandhanen er ikke sundhedsfarligt, men det indeholder en anden bakterieflora end i Danmark, da det er afsaltet havvand. Det smager af klor, så vi anbefaler at købe vand på flaske. Vand med brus hedder på spansk ”agua con gas”, og uden brus ”agua sin gas”. Man kan sagtens børste tænder, lave kaffe og bade i vandet fra hanerne.
Betjeningen på barer og restauranter er inkluderet i prisen, men det er god tone at lægge 5-10 % oveni prisen, hvis man har været tilfreds med servicen. På regninger er der ofte påført 10 % KDV. Det er moms, og altså ikke drikkepenge. Til rengøringsdamer og taxachauffører er det god skik at give lidt drikkepenge.
Det er altid en god idé at have en varm trøje eller let jakke med på busture, da der er aircondition i busserne. Når solen er gået ned, daler temperaturen også en hel del.
Der bruges 230 volt som i Danmark. Dog er der enkelte steder, hvor danske stik ikke passer i kontakten. Ofte er det muligt at låne en adapter i hotellets reception, men det er også muligt at købe en omformer/adapter til en rimelig pris i supermarkedet.
Kameraer, videokameraer, Ipods osv. er billigere end i Danmark. Vi anbefaler butikkerne inde i de store centre. Her sælges ikke kopivarer.
Frisørerne på Lanzarote er billigere end i Danmark. De fleste taler kun spansk.
Fra Orzola i nord går der færge til den lille ø La Graciosa og fra Playa Blanca i syd er der flere daglige færger til naboøen Fuerteventura.
Der er meget få regnvejrsdage, så der kan spilles golf året rundt. Der er to baner – Costa Teguise Golf i Teguise og Lanzarote Golf i Puerto del Carmen. Kontakt en rejseleder for at booke tid.
Hjemrejsetidspunktet findes bagest i informationsmappen. Tjek aftenen før afrejse, om der er ændringer til, hvornår der er afhentning på hotellet. Hvis I tager til lufthavnen på egen hånd, er det vigtigt at informere en rejseleder om det. Man skal være i lufthavnen to timer før flyafgang.
På de fleste hoteller skal der være ro efter klokken 24.00. Desuden forventes det, at gæsterne passer på hotellets ting. Fx må intet fjernes fra lejlighederne. Fejl og mangler skal meldes hurtigst muligt til receptionen eller rejselederen, så det kan blive ordnet til gæsternes egen fordel.
I visse perioder kan der være mange myg. Der kan købes myggespray på apoteket og i supermarkeder. Desuden kan man købe elektriske apparater med væske eller tabletter, der holder myggene væk.
De fleste hoteller har fri wi-fi i receptionen og betalings wi-fi på værelserne. Nogle restauranter og barer har også fri wi-fi. Det står gerne på et skilt i indgangen, ellers kan man bare spørge personalet.
Kaffe er vigtigt for mange danskere, og på Lanzarote findes mange slags:

Café cortado: Espresso med lidt mælk
Café con leche: Kaffe med megen mælk
Café alemán: Filterkaffe – næsten som dansk

Det danske konsulat for De Kanariske Øer ligger på Tenerife. Man kan ringe dertil mandag, onsdag og fredag kl. 11.00-13.00.

Consulado Real de Dinamarca
Villalba Hervás 5, 3. piso
38002 Santa Cruz de Tenerife

Ved personlig kontakt, ring i forvejen.

Tlf. (0034) 922 275 757.
Fax (0034) 992 240 287.

I Puerto del Carmen ligger et lille kasino med de mest almindelige spil og spillemaskiner. Man skal være 18 år for at komme ind.
Bravo Tours samarbejder med privathospitalet Hospiten, der har klinikker i Playa Blanca og i Puerto del Carmen. Man kan både tage på klinikken eller få en læge ud på hotelværelset (dette koster 120 euro). Den store klink i Puerto del Carmen har specialister inden for stort set alt i den medicinske verden. Med rejseforsikring er man fuldt dækket. Kontakt en rejseleder, hvis du har brug for en læge.
Der er stort marked i Teguise hver søndag kl. 09.00-14.00. Onsdag og lørdag er der marked i Playa Blanca kl. 09.00-.00. Da der ofte kommer mange mennesker, anbefales det at tage en taxa eller bus (disse er ofte fyldte) til markederne.
Vi tilstræber at sætte friske nyheder fra Danmark bag i informationsmappen hver gang, vi kommer på hotelservice.
Der ligger mange parfumebutikker over hele Lanzarote. Her kan man købe internationale mærker billigere end i Danmark. Vi fraråder at købe parfume billigt på markederne, da det kan være kopier, selv om det ser ægte ud.
Via Bravo Tours’ hovedafdeling i Herning kan man – mod betaling – få overført penge til Lanzarote. Dog kun i nødstilfælde.
Ring 112 i akutte situationer, Nummeret gælder såvel til ambulance, brand og politi. Ved tyveri og lignende kontaktes politiet med det samme. Politirapporten skal laves på politistationen i det område, forseelsen er sket. Kontakt en rejseleder for hjælp på nødtelefonen.
Åbent mandag til fredag kl. 08.30-14.30. Lørdag åben 09.30-13.00. Post til Danmark tager 4-7 dage om at ankomme til modtageren. Postkasserne er gule. Man kan aflevere sine postkort til rejselederne, som så afleverer dem på posthuset.
På Lanzarote er man vant til lidt af hvert, men man vil meget gerne have, at der tages hensyn og vises respekt ved kirkebesøg. For kvinder er det en god idé at have skuldrene dækket til.
Spanierne er et meget troende folkefærd, og statsreligionen er romersk-katolsk, som 90 % bekender sig til. Muslimer og protestanter udgør under 2 % af befolkningen.
Spaniens nationaldrik er sangria. Det er en kølig punch af rødvin, cognac, mineralvand, citron, is og sukker.
Bravo Tours fraråder at leje scootere. De er meget dyre, og man er meget udsat i trafikken på knallert og scooter. Trafikken er anderledes end i Danmark.
Bravo Tours’ service- og nødtelefon er åben døgnet rundt. Der er servicetelefon kl. 09.00-19.00. Kl. 19.00-09.00 er der nødtelefon. Ved almindelige spørgsmål og tilmelding til udflugter henviser vi til rejseledernes hotelservicetider.

Nummeret til service-/nødtelefon er:
+34 620 720 474

Mange butikker holder siesta midt på dagen. De fleste har lukket kl. 13.00-17.00. Det er især i Arrecife, at stort set alle butikkerne holder lukket i dette tidsrum.
På disse breddegrader er solen væsentlig stærkere end i Danmark. Vær derfor forsigtig i begyndelsen af ferien. Drik rigeligt vand – cirka en liter vand pr. 10 varme grader i løbet af dagen. Det er fornuftigt at benytte en god solcreme. Især børn er meget udsatte. Husk at smøre bl.a. skuldre og ører.
Mulighederne for at dyrke sport er mange, bl.a. tennis, fodbold, minigolf, bowling, dykning, golf, gokart og diverse former for vandsport. Spørg eventuelt en rejseleder om råd.
HiperDino og Spar er nogle af de supermarkeder, der findes på øen. De ligger i alle byerne, og der er mange af dem.
Hovedsproget på Lanzarote er spansk, men de fleste steder taler de fint engelsk. I feriebyerne oplever man, at de lokale kan begå sig en smule på svensk og dansk.
De Kanariske Øer har siden 1952 været et frihandelsområde, og derfor findes der toldfrie varer overalt og til gode priser.
Skal man have fat i en taxi, kan man få receptionen på hotellet til at ringe efter en, men det er lige så nemt at gå ud og praje en på gaden. Taxierne kører med taxameter, hvor startgebyret er 2,30 euro. Det er langt billigere at køre i taxi end i Danmark. Det er heller ikke noget problem at få en kvittering, hvis man ønsker dette.
Ved opkald til Danmark tastes +45 + abonnentnummer. Fra offentlige telefoner er taksten for opkald til Danmark ca. 5 € for ca. 5 min. Fra hoteller er taksterne væsentlig højere. Telefonkort kan købes i kiosker, tobaksforretninger og supermarkeder. Nogle telefonbokse tager også mønter. Ved opkald fra Danmark til et spanks nummer tastes +34 + abonnentnummer.
Begrebet tid er for os danskere noget, man kan regne med. Det er ikke altid tilfældet for spanierne. Hvis man skal vente lidt ekstra tid på fx en udlejningsbil, så tag det med et smil!
Der er en times forskel i forhold til Danmark. Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 11.00 på Lanzarote.
På Lanzarote kan man møde de såkaldte timesharesælgere. Det er dygtige sælgere, der sælger lejligheder, men vi fraråder at lade sig friste til at indgå en handel med dem, da størstedelen desværre ikke er til at stole på.
De Kanariske Øer har været frihandelsområde siden 1852. Derfor er mange varer billige.

Toldregler fra De Kanariske Øer til Danmark:

Man skal være fyldt 17 år for at kunne indføre tobaksvarer og spiritus. Til Danmark må man afgiftsfrit medtage varer omfang til eget forbrug i følgende omfang:

  • Cigaretter 200 stk. eller Cigarillos 100 stk. (maksimalt 3 gram pr. stk.) eller Cigarer 50 stk. eller Røgtobak 250 gram
  • Spiritus 1 liter (over 22 %. Gælder også drikkevarer tilsat spiritus.)
  • Hedvin 2 liter (maksimalt 22 % – herunder champagne, cava, portvin og sherry.)
  • Bordvin 4 liter
  • Øl 16 liter
  • Kaffe 500 gram (aldersgrænse 15 år) eller Kaffe-ekstrat 250 gram (aldersgrænse 15 år.)
  • Te 100 gram eller Te-ekstrakt: 40 gram

Andre varer til privat forbrug til en samlet værdi af kr. 3.250.

Man bør aldrig efterlade værdigenstande på stranden, mens man går i vandet. Pas på tasker og pengepung – specielt hvor der er mange mennesker som på markeder og i lufthavnen. Vi anbefaler at leje en safebox og altid at låse sin dør med nøgle (hvis det er nøgle man får) i stedet for at smække den, når man går ud. I tilfælde af tyveri, kontakt rejselederne på nødtelefonen.
Bravo Tours’ udflugter er beskrevet i informationsmappen, hvor man også kan læse om oplevelser på egen hånd. Seneste tilmelding er hos rejselederen senest dagen før kl. 12.00. Tilmeldingen er bindende, og ved sygdom refunderes penge kun ved forevisning af lægeerklæring.
Valutaen i Spanien er euro. 1 euro svarer til ca. 7,50 kr. og er delt i 100 cent.

Sedler findes i: 5, 10, 20, 50, 100, 200, 500 euro.

Mønter findes i: 1, 2, 5, 10, 20, 50 cents og 1 og 2 euro.

Der er utallige vekselkontorer, og de har åbent fra tidlig morgen til sen aften. Nogle steder kræves gebyr og andre steder kommission af det beløb, man veksler. Der kan også veksles på nogle hoteller og i bankerne. I bankerne skal man medbringe pas ved veksling.
Butikkerne på Lanzarote har typisk åbent kl. 09.00-20.00, men der er lukket under siestaen kl. 13.00-17.00. Mange forretninger i ferieområderne holder åbent under siestaen og har også åbent senere om aftenen.

GOLF

Lanzarote Golf

Costa Teguise GolfLanzarote Golf er skabt til alle golfspillere – uanset om man spiller på professionelt niveau eller er begynder med et højt handicap. Golfbanen har fire par 3-huller, fire par 5-huller og ti par 4-huller. Den er designet af den amerikanske golfbanearkitekt Ron Kirby og er en moderne, udfordrende og naturskøn 18-hullers par 72-bane. Banen respekterer de landskabelige kurver mellem Puerto del Carmen og Tías og følger Lanzarotes vulkanagtige natur. På banen bruges naturlige ramper til tees og greens – og mange af hullerne har en storslået udsigt over Atlanterhavet. Oplev gerne golfbanen til fods uden buggy, som dog naturligvis kan lejes på stedet.

Costa Teguise Golf

Costa Teguise Golf-banen med 18 huller i Lanzarotes vulkanske natur ligger smukt med en fantastisk udsigt over Atlanterhavet. Den er designet af den britiske golfspiller John Harris og har en blid form i kurverne, der løber gennem vulkanske sten, kaktusser og palmer. Det giver en fantastisk oplevelse og undervejs kan man nyde det naturlige landskab i al sin skønhed. Banen er både underholdende og udfordrende. Banen er sværere end Lanzarote Golf.

 

Find din rejse til Lanzarote her


ÅBEN REJSEGUIDEN SOM BLADREKATALOG

 

Faktaboks

FAKTA OM LANZAROTE

  • Statsform: Konstitutionelt monarki. De Kanariske Øer er en selvstyrende region.
  • Areal:
    Spanien: 504.782 km²
    Lanzarote: 846 km²
  • Befolkningstal:
    Spanien: 47,5 millioner
    Lanzarote: 114.000.
  • Hovedstad:
    Spainen: Madrid: 3,5 millioner indbyggere
    Lanzarote: Arreciffe ca. 60.000 indbyggere.
  • Religion: 90 % katolikker og under 2 % er protestanter og muslimer.
  • Officielt sprog: Spansk (kastiliansk).
  • Regent: Felipe 6. af Spanien.
  • Valuta: Euro.
  • Klima: Subtropisk.
  • Hovederhverv: Turisme, fiskeri og agerbrug.

 

Se også disse artikler