Find en rejse til Menorca her
Inspiration til rejser hos Bravo Tours
Rejseguides

Komplet Rejseguide til Menorca

VELKOMMEN TIL MENORCA

Menorca er, som navnet antyder Mallorcas søster-ø, men har flere strande end Ibiza og Mallorca tilsammen. Øen byder på et hav af oplevelser for alle. Her er så flotte strande og unik natur, at Menorca beskyttes af Unescos Verdensarvsliste.

Den omtalte ’’grønne og blå ø’’ med frodighed og turkist vand har todelt natur med voldsomme klippeformationer.

Du får et mindeværdigt indtryk af det hele fra øens top og udkigspunktet Monte Toro. Udsøgt lokal vin, verdenskendt ost og lækker tapas kan prøves i den menorcinske gæstfrie atmosfære. Her er gode shoppingmuligheder og spændende lokale markeder.

På øen kan du opleve mange hyggelige kystbyer med strande og restauranter eller aktiv ferie på de offentlige vandrestier, der omkranser hele øen. Øen er ganske flad med korte afstande, hvilket gør det nemt at komme rundt. Mahóns naturhavn vidner om de historiske slag.

VIDSTE DU, at Menorca er lidt større end Bornholm?


OMRÅDER PÅ MENORCA

Ciutadella

CiutadellaBesøg øens gamle hovedstad, som mange mener, er øens smukkeste by. Livet i byen kredser sig omkring Plaza d’es Born, et træskygget torv, der er samlingspunkt for byboerne.

Obelisken på torvet står som mindesmærke for de mennesker, der kæmpede for byen under Ottomanernes invasion i år 1558. Tag også trappen i det nordlige hjørne til havnen Es Port og se de flotte både og lækre restauranter.

Gå også en tur på Carrer Major, der er byens handelsgade, som fører til den nyrenoverede Santa Maria katedral. Besøg også de hyggeligste små gader og torve, hvor der altid er masser af liv. I byen er der marked fredag og lørdag formiddag.


Mahón

Gå på opdagelse i øens hovedstad, hvor du kan shoppe, opleve den spændende kultur og den smukke naturhavn. Byen blev hovedstad i 1721 på grund af sin strategisk gode placering ved naturhavnen, som i dag har mange hyggelige restauranter og barer. Gå evt. også en tur og se bådene tæt på.

Besøg det centrale torv og markedspladsen Plaza de S’Esplanada, hvor der er marked hver lørdag formiddag. Torvet er omgivet af gode restauranter, og ikke langt derfra ligger Plaza de de la Constitució og kirken Santa Maria, der har et orgel med 3.200 rør.

En lille joke på øen er, at Ciutadella’er og Mahón’er aldrig vil sætte en fod i den anden by. Begge byer har noget specielt at byde på, men hovedstaden Mahón er et helt særligt besøg værd.


Fornells

Menorca Cala GaldanaByen på nordkysten er kendt som den lille idylliske fiskerlandsby med tidl. kong Juan Carlos’ favoritrestaurant; Es Pla. Fiskeriet er selvfølgelig en vigtig del af byen, men her også gode strande og mange smukke fugle. Fra det gamle vagttårn er der en smuk udsigt ud over byen.

Cala Galdana

På sydkysten finder du byen, der er kendt for øens mest fantastiske og børnevenlige strand, samt fremragende restauranter. Udsigten fra de høje bakker over den hesteskoformede bugt er unik. Tag på vandretur om morgenen og spis en god frokost enten ved stranden eller den lille marina.


Calan BoschCala’n Bosch

Den store og næsten lukkede marina er bestemt blandt de hyggeligste på øen, og kan anbefales at opleve når du er på Menorca. Restauranterne er mange og gode. Her er liv og glade dage i turistsæsonen, og du finder også 2 dejlige strande.

Arenal d’en Castell

Er en oase af hygge og har en af øens længste strande, der ligger i en flot bugt med udsigt til klippeformationer. Du kan nyde ferien fra restauranter, og der er souvenirbutikker.

Cala Blanca/Sa Caleta

Cala Blanca er en mindre by på vestsiden af Menorca hvor der en lille flot strand beskyttet af lave klipper, og omkranset af fyrtræer. Der findes desuden et lokalt centrum med butikker og en del restauranter. Sa Caleta er et par km nordligere og har også en mindre, men hyggelig strand. I byen findes restauranter og et mindre supermarked.


OPLEV MENORCA

Menorcas skatte & stoltheder

Nyd den betagende udsigt fra øens højeste punkt og få et virkelig godt indblik i den unikke todelte natur. Vi besøger den mest berømte oste- og vinproduktion på Menorca og smager på herlighederne. Vi træder et skridt tilbage i tiden på øens skofabrik, der producerer håndlavede sko for designermærket Mascaro, som flere berømte går i.

Efter besøget tager vi til den hesteskoformede strand, Cala Galdana, der har en fantastisk udsigt over bugten og klippeformationerne. Nyd de kridhvide strande eller strandpromenadens restauranter. Sidste stop bliver ved øens stolthed – de Menorcinske racerene heste, der leverer et forrygende og imponerende show. Vi kommer også bag kulisserne og hilser på hestene.

Menorcas andre store hemmeligheder

Tag med på lokale og spændende oplevelser. Vi besøger det store lokale marked i hovedstaden Mahón, hvor vi også går en lille byrundtur. Vi sejler ud på verdens anden største naturlige havn – kun overgået af Pearl Habour – og ser de flotte skibe. Gå på opdagelse i Menorcas nationalpark inden vi besøger nogle af Menorcas hyggelige landsbyer, der emmer af lokal stemning. Sidste stop er et af Menorcas mest berømte steder – grotten Cova d’en Xoroi med en bjergtagende udsigt.

Bådtur – 3 kridhvide sandstrande

Oplev de smukke strande på den sydlige del af øen fra havets side, der er en af de helt store attraktioner på Menorca. Vi besøger Son Saura, Cala Turqueta og altid lækre Cala Macarella. På båden spiser vi paella og nyder sangriaen.

Menorca Ost

Menorca Cala Macarella


LOKALE ATTRAKTIONER

Der er utallige oplevelser og lokale attraktioner på Menorca. Her kan du læse et udvalg – men vi har mange flere forslag til, hvad du kan opleve på din ferie. I inspirationsmappen på hotellet kan du læse om de mange spændende attraktioner.

Cami de Cavals

Cami de Cavalls

Menorca er fyldt med gode vandrerruter, og Cami de Cavalls er den absolutte kongerute. Ruten er 186 km lang og går rundt om hele øen. Den bedste tur fra Ciutadella er ruten mod Cala Morell, hvor du følger nordkysten gennem den rå natur med mange flotte udsigtspunkter. Tag bus 61 fra Ciutadella ud til Los Delfinos og gå mod nord. Turen er ca. 13 km., men hård.

Lithica

Lithica

Det gamle stenbrud, der nu er omdannet til en kunstudstilling, er et yndet sted for musikere at holde deres koncerter. Her er også en meget kendt labyrint, masser af skulpturer og en botanisk have. Området er i sig selv en attraktion.

Parken er åben mandag til lørdag fra kl. 09.30 til 14.30 og igen fra 16.30 til solnedgang. Om søndagen er der åbent fra 09.30 til 14.30.

Vandland

Hyg dig med familien i Menorcas eneste vandland ’Aqua Center’. Forlyst dig på 12.500m2 med nogle af de mest moderne vandrutsjebaner, gokart, hoppeborge og jacuzzi. Der er en restaurant og snackbarer i parken, som er åben fra 10.30 til 18.30. Parken ligger mellem Cala en Blanes, Cala Piques og Los Delfines lidt vest for Ciutadella. Du kan tage bus 61 fra Ciutadella.


MAD OG DRIKKE

Menorca Mad

Prøv det lokale køkken og de mange spændende spanske retter. På Menorca er maden et mix af de mange kulturer, der har domineret øen. Retterne passer dog til øen med fisk, krebs og hummer som et gennemgående tema.

  • Hummerstuvning: En af de mest kendte retter på øen. En hummerstuvning på en base af løg, tomater, hvidløg og persille. Hummeren skæres op kogt på høj varme. Den efterfølgende suppe serveres med brød.
  • Escupinyas: Rå muslinger med lime eller bagte brødkrummer, persille og hvidløg og ”peus de cabrit” – gåsemusling eller delikatessen ”cornets”, der er havsnegle.
  • Sobrasada: Typisk pølse lavet på gris med rød peber. Finere og mindre stærk end på Mallorca.
  • Amargos: Berømt dessert lavet på mandler. Det minder lidt om søde danske småkager.
  • Coca bamba: Kage med varm chokolade, der normalt spises til festligheder og helligdage.
  • Mahón-oste: De lokale oste er kendt i hele verden. Osten presses fra komælk og blandes ofte med ca. 5% gedemælk.

1) Carn i xua

Øens traditionelle pølse på magert kød, små baconterninger, salt og peber.

2) Spanske vine

De spanske vine er i verdensklasse. Nyd dem på din ferie – og spar mange penge. En god spansk vin, der i Danmark koster 3-400 kr. på en restaurant, kan du købe til ca. 25 euro. På Sant Patrici gården, som vi besøger torsdag kan du gøre en utrolig god handel på mange vine og endda den lokale gin. Tilkøb evt. de lokale oste, der kan holde sig til hjemturen eller olivenolien/marmeladen fra gården.


REJSELEDERNES HEMMELIGHEDER – 3 GODE TIPS

Vandretur Cala Pilar

Bravo Tours’ rejseledere bor på Menorca. De kender derfor alle øens små hemmeligheder og ved, hvor du skal tage hen for at få de bedste oplevelser.

Hyggelige Ciutadella

Tag en tur til Ciutadella om aftenen og besøg det utrolig hyggelige område omkring centrum og Plaza des Pins. Du kan også shoppe i gaden Carrer Major Des Bon, hvor du også kan besøge katedralen. Fortsæt din tur forbi havnen, hvor du kan nyde en god middag. Restaurant Smoix er klart et besøg værd.

Store naturoplevelser

Menorca er næsten en stor naturoplevelse. Er du til vandring, er der to fantastiske ture. På sydkysten får du en fantastisk oplevelse ved at gå fra Galdana til Son Saura (ca. 10 km) eller fortsætte helt til Cala’n Bosch. På nordkysten kan du gå fra Cala Tirant i Fornells til det fantastisk flotte sted Cap de Cavelleria – en tur på ca. 9 km.

Øens imponerende hovedstad

Shopping, kultur, skøn naturhavn, hyggelige pladser, gode restauranter og meget mere. Det er bare nogle af de oplevelser, der venter i Mahón. Det er især hyggeligt at besøge det lokale marked – prøv også en af de lækre fiskerestauranter ved havnen eller tapas på Ses Forquilles.


KORT OVER MENORCA


VÆRD AT VIDE OM MENORCA

Lægen, receptionen eller rejselederne kan oplyse, hvor du finder det nærmeste apotek. På spansk hedder apotek ”farmacia” – du kan kende det på det grønne kors.

Åbningstider:
Mandag-fredag kl. 9.30-13.30 og kl. 16.30-20.00.

Der er altid et vagtapotek, der har åbent udenfor åbningstiderne. Husk kvittering og recept ved køb af lægeordineret medicin.

På Menorca er der 129 strande. Vær opmærksom på understrøm og hold godt øje med flagene på stranden, der viser badesikkerheden. Se mere i inspirationsmappen på hotellet.
Bankerne har åbent mandag – fredag fra kl. 9.00-13.30. Her får du altid den bedste vekselkurs. Det er en god ide at medbringe passet i banken. Bankerne har også hæveautomater, som tager de mest almindelige kreditkort – vi anbefaler, du bruger disse, når du hæver penge. Hver gang du hæver, opkræver din egen bank et gebyr. Du kan hæve ca. 250 euro om dagen svarende til 2.000 danske kroner.
Hvis du gerne vil udforske Mallorca på egen hånd, kan vi anbefale at leje en bil. Du finder informationer om billeje i vores inspirationsmappe på hotellet. Der kan være stor forskel på biludlejernes betingelser, priser og forsikringer, men du kan altid bestille bil gennem os, og ved samme lejlighed hjælper vi gerne med gode turforslag.
Betjeningen på restauranter er ofte inkluderet i prisen. Har maden og betjeningen været i orden, er det god kutyme at lægge ca. 5% oven i regningen eller runde beløbet lidt op. Mange giver også lidt til stuepiger, chauffører og andet personale – hvis de har udvist rigtig god service.
Det er 230 volt. Nogle steder passer danske stik dog ikke i kontakten. Omformer/adapter kan købes til en rimelig pris i supermarkeder og ofte lånes i receptionen.
I inspirationsmappen finder du en oversigt over helligdagene.
Ved ankomst kan du tidligst forvente, at værelset er klart kl. 15.00. De spanske huse/bygninger er ikke så godt isolerede, så der kan være meget lydt. Hotellerne beder om ro efter kl. 24.30.
Mange hoteller har internet som en service for gæsterne, men i langt de fleste tilfælde mod betaling. Mange caféer og barer tilbyder gratis WiFi. Det kan være dyrt at bruge mobilinternettet i udlandet.
Skulle det blive nødvendigt med lægehjælp i løbet af din ferie, er du meget velkommen til at kontakte din rejseleder. Du skal bruge dit blå kort eller din private rejse-/sygeforsikring. Vi anbefaler, du benytter en af de klinikker, som vi samarbejder med, hvis du har privat forsikring. Se telefonnummer og adresse i inspirationsmappen eller kontakt din rejseleder. Hvis du har en rejseforsikring, skal du altid kontakte dem vedr. betaling – du kan også lægge ud, men husk altid at gemme alle kvitteringer.
Ring 112 i de akutte situationer, som gælder både til ambulance, brand og politi. Ved mindre uheld, kontakt din rejseleder for nærmeste politistation.
Posthus hedder ”Correos”. Postkasserne er gule eller blå, og der er trykt ”Correos” på. Du kan købe frimærker på posthuse og i souvenirbutikker – de hedder ”Tabaco”. Et almindeligt frimærke til postkort koster ca. 0,60 euro.
Du kan altid komme i kontakt med en dansktalende rejseleder. Har du brug for os, når vi ikke er på hotellet, er du altid velkommen til at kontakte os på vores servicetelefon, som er åben 24 timer i døgnet.

Du finder telefonnummeret i inspirationsmappen og i den udleverede velkomstfolder.

Du kan leje scootere og motorcykler på Menorca, men sørg for forsikringen er i orden.
I Spanien holder de siesta, ofte mellem 14.00-17.00. I turistområderne er tiderne mere fleksible. Varehuse og shoppingscentre holder åbent hele dagen.
De Baleariske Øer har to officielle sprog – catalansk og spansk, men mange taler også engelsk og tysk.
Menorca er kendt for sine mange fine strande. Nogle strande har finkornet sand, mens andre har lidt grovere sandkorn. Du kan gå til flere forskellige strande via Camil de Cavalls-ruterne. På strandene finder du livreddere og et flagsystem, der fortæller om badesikkerheden:

Grønt flag: Fri badning
Gult flag: Vær opmærksom
Rødt flag: Badning forbudt

Du kan leje liggestole og parasoller. Dagsprisen er 3-5 euro.

Det er nemt at komme rundt med taxa. Der er holdepladser foran mange hoteller, og du kan også kalde en vogn ind fra gaden. Taxaerne kører med taxameter.
Der er ingen tidsforskel i forhold til Danmark.
Under din ferie vil du højst sandsynligt møde folk på gaden, der gerne vil sælge dig en ferie og/eller timeshare-bolig. Ofte vinder du en præmie og nogle fortæller sågar, at Bravo Tours står bag. Bravo Tours tager klart afstand til konceptet, og vi anbefaler på det kraftigste, at du ignorerer personerne.
Du må afgiftsfrit indføre:

10 liter spiritus eller 20 liter hedvin
800 cigaretter eller 200 cigarer eller 400 cerutter

Busserne kører med jævne mellemrum gennem byerne og rundt i hele området. Busholdepladserne er markeret med et skilt. Du kan tage bussen fra Ciutadella til Mahón og ud til alle omkringliggende byer og områder. Du skal købe billetten i bussen. Ved nogle busstoppesteder finder du en lille kiosk/bod, der fungerer som billetkontor. Der er ingen toge på Menorca.
På hotellerne kan du leje en safebox til opbevaring af pas, penge osv. Vær altid opmærksom på dine værdigenstande – især i Palma. Opbevar ikke alle penge og kreditkort på samme sted. Skulle uheldet være ude, kan du spærre dine kort på et af telefonnumrene:

Dankort, Visa/Dankort, Visa Electron:
+45 44 89 29 29

MasterCard, Maestro, American Express:
+45 44 89 27 50

Møntenheden i Spanien er Euro. 1 € svarer til ca. 7,50 kr., og er delt i 100 cent (ligesom vores 100 øre).

Sedler findes i:
5, 10, 20, 50, 100, 200, 500 €.

Mønter findes i:
1, 2, 5, 10, 20, 50 cents og 1 og 2 €.

Du veksler i bankerne til den bedste kurs. Du kan også gøre det i receptionen på de fleste hoteller eller hæve penge i bankernes hæveautomater.
Butikkerne har åbent fra kl. 09.30-14.00 og igen kl. 17.00-20.00 på hverdage. I turistområderne er de fleksible med åbningstiderne, og mange butikker har åbent hver dag alle ugens dage. De fleste butikker er lukket om søndagen.

 ÅBEN REJSEGUIDEN SOM BLADREKATALOG

Faktaboks

FAKTA OM MENORCA

  • Areal: 702 km2
  • Indbyggere: 92.000
  • Hovedby: Mahón
  • Højeste punkt: Monte Toro, 358 meter over havets overflade

DE 3 BEDSTE REJSETIPS

  • Oplev nogle af Europas bedste strande – Menorca har 129 af dem. Besøg fx de uberørte jomfrustrande Son Saura, Cala Macarella eller Cala Mitjana.
  • Tag med på udflugt og oplev det uspolerede Menorca helt tæt på – med dansk rejseleder. Vi har sammensat 3 udflugter, så alle Menorcas store stoltheder, hemmeligheder og Europas caribiske strande kan opleves. Vil du opleve det hele? Rabatter gives ved køb af udflugtspakken.
  • Lej en bil og se de mange flotte strande og natursteder. Tag fx forbi fyret Punta Nati eller månelandskabet Cap de Favaritx.

Se også disse artikler