Den kinesiske mur ligger i Ming-dynastiet, hvor den i det 16. århundrede blev bygget for at beskytte mod barbare fra nord. Muren er på de tykkeste steder op til 7 meter tyk og på de højeste steder op til 20 meter høj. Muren er bygget på toppen af en bjergkæde, og følger bjergenes kurver helt op til de højeste tinder og ned i de laveste slugter. Det siges, at den kinesiske mur kan ses fra rummet og dens kælenavn er stendragen. Muren er så lang, at det er svært at kortlægge, hvor lang den egentlig er, fordi den består og både gamle og nye mure. Den mur, vi kender som den kinesiske mur, er 1.200 kilometer lang, mens det menes, at den totale længde på muren er omkring 8.850 kilometer.
Der er mange steder på muren, der er ukendte, og mange der sjældent bliver besøgt. Det siges, at den kinesiske mur er en af verdens mest kendte monumenter, men også et af dem man historisk ved mindst om, fordi der konstant er nye ting, steder og historier at opdage. Muren består ikke kun af en mur, men af flere mure gennem flere dele af Kina. Mange af disse er kun ruiner den dag i dag, og det er derfor svært at måle, hvor lang muren har været.
Tårnene langs muren blev ikke kun brugt som udkigsposter, men også til at advare om farer. I tårnene stod der et bålfad, som skulle tændes, hvis udkigsposterne spottede farer. Om dagen brugte de røgen som signal og om natten ilden fra bålet. Hvis en vagt så et andet tårn tænde deres bål, skulle han selv tænde sit for at give signalet videre.
I Kina mener man, at et hus ikke er fuldendt, før der er en mur rundt om det. Den dag i dag bygger de stadig mure på samme måde som de helt gamle dele af den kinesiske mur. Mudder bliver kastet i trærammer, trampet, og så kommer der et nyt lag ovenpå. Mens de bygger deres mure, synger de stadig deres traditionelle folkesange, som er gået i arv fra generation til generation. Både mænd og kvinder hjælper med at bygge murene, og der bliver gerne bygget mure både omkring paladser, landsbyer og huse.
Mange af tårnene langs muren har forskellige kinesiske navne, da de er opkaldet efter de familier, der har været med til at bygge dem. Derfor er det i dag muligt at spore nogle af forfædrene til de mennesker, der i sin tid byggede dele af muren og tårnene. Det var familiernes ansvar at sørge for mad til soldaterne, der var udstationeret i tårnene langs muren. De ville bringe dem mad, tøj og andre nødvendigheder. Maden blev opbevaret i store blade som beskyttede den for solens stråler og hjalp med at holde den frisk. Det er stadig muligt den dag i dag, at få de retter som soldaterne fik på muren.
Før i tiden blev turisters film og billeder fra muren konfiskeret, fordi Kina ikke ville lukke omverdenen ind. Det har dog siden ændret sig, og Kina er blevet et mere åbent land.