Book din rejse til Costa de Almeria her
Inspiration til rejser hos Bravo Tours
Monsul Strand
Rejseguides

Din Rejseguide til Costa de Almería

Velkommen til Costa de Almería

Costa de Almería er en del af Andalusien, der er kendt for sin historie, natur og kultur. Gennem mange år har forskellige folkefærd sat deres præg på landet og været med til at skabe den unikke historie.

Maurerne, et arabisk folkefærd, har sat det største aftryk, og du kan stadig se bygningerne fra denne tid. Du ser det bl.a. ved Alhambra-paladset i Granada og domkirken med Giraldatårnet i Sevilla, der i maurernes tid var moské. Disse enestående bygningsværker er begge på UNESCO’s verdensarvsliste. Andalusien har også en enestående natur med mange reservater og parker, storslåede bjerge og smukke dale.

VIDSTE DU at Andalusien er cirka dobbelt så stort som Danmark


OMRÅDER I COSTA DE ALMERÍA

Roquestas de Mar

DRoquetas Del Maret største turistområde på Costa de Almería med ca. 86.000 indbyggere. Området kan deles op i 3 dele: Roquetas Pueblo, Roquetas de Mar urbanización og Las Marinas. I urbanización-delen ligger hotellerne, den lange strandpromenade, et utal af restauranter og souvenirbutikker.

Besøg tapasbarerne og få en unik spansk madoplevelse! I udkanten mod vest finder du en velbesøgt golfbane og et flot naturreservat med fine vandremuligheder. I baggrunden kan du nyde synet af det flotte Sierra Gador-landskab og de mange hvide drivhuse, som området er kendt for.

Aguadulce

Besøg det idylliske område Aguadulce. Her er en hyggelig lille bådhavn, mange lokale restauranter og en fin strandpromenade. Hvis du er til fisk, skal du helt sikkert spise det her, og prøv også en af de charmerende tapasbarer på stranden.

Hotellerne ligger lige ned til stranden, og bagved finder du fine forretninger langs den gennemgående vej Avenida Carlos III. Et dejligt område, der er perfekt til en afslappende ferie. Du kommer nemt og billigt til provinsbyen Almería og Roquestas de Mar fra byen.

Costa de AlmeriaAlmerimar

I regionen Costa de Almería ligger byen Almerimar. Et ualmindeligt smukt område med et skønt klima året rundt – og op mod 3.000 solskinstimer om året.

Byen byder på mange forskellige seværdigheder: 27 hullers golfbane, en charmerende lystbådehavn, det imponerende naturreservat Punta Entinas-Sabinar og de pragtfulde strande og bjergene i Alpujarras. Almerimar er den ideelle by, hvis du foretrækker en ferie i fredelige omgivelser med tapasbarer, caféer og gode restauranter.


OPLEV COSTA DE ALMERÍA

AlcazabaByrundtur i Almeria

Tag en tur i byens smalle gader, besøg den charmerende andalusiske stil og se byens meget flotte katedral. På byrundturen kommer vi hele vejen rundt og besøger også den mauriske borg Alcazaba, som ligger på toppen af byen – Spaniens største borg. Herfra er der en overdådig udsigt over Almería.

Nyd den historiske og fredede del af byen og få tid til shopping. Din danske rejseleder fortæller undervejs om alt fra byens historie, en togbane til diamanter og underjordiske beskyttelseskamre.


Sierra NevadaSierra Nevada

Flottere natur ses sjældent! Besøg en lokal keramikfabrik, se andalusisk håndarbejde og oplev grottebyen Guadix. Maria og Jose byder os indenfor. Tag gennem pinjeskoven på eventyr og stop ved vinbodegaen Valle de Laujar.

Nyd oliven, nødder, skinke og typiske andalusiske snacks til et godt glas vin med de sneklædte bjerge og den flotte natur i baggrunden.


AlhambraAlhambra og Granada

8.000 mennesker kan ikke tage fejl – så mange mennesker besøger nemlig Alhambra hver eneste dag, og det gør det til Spaniens mest populære turistattraktion. Oplevelsen starter allerede på vej dertil gennem Andalusiens imponerende natur. Alhambra er en by i byen med sine flotte udsmykninger, haver, gårdspladser og paladser – og en del af UNESCOs verdensarvsliste.

Bliv forbløffet af de mange sagn og myter. Besøg den bjergklædte by Granada, der betager én med sit pulserende centrum med masser af liv og en flot arkitektur. Det var her, Columbus fik lov at rejse afsted, en rejse, der senere skulle ændre hele verdenshistorien.


LOKALE ATTRAKTIONER

Cabernes Cabo de GataDer er utallige oplevelser og lokale attraktioner på Costa de Almería. Her kan du læse et udvalg – men vi har rigtig mange forslag til, hvad du kan opleve på din ferie.

Uforglemmelige naturoplevelser

Gå en tur ved solopgang i Punta Enrinas-Sabinar og nyd naturen. Et fantastisk naturreservat med smuk natur og mange forskellige dyrearter. Du mister pusten i Cabo de Gata, når du bliver mødt af noget af verdens smukkeste natur og unikke blomster. Her kan du også ride en tur eller snorkle i det dejlige vand. Det er også her, Indiana Jones og det sidste korstog er optaget.

Tyrefægterarena og museum

Oplev en af de vigtigste dele af den spanske kultur. En tradition, som går langt tilbage i tiden, og som stadig fylder meget her i Andalusien. I Roquetas de Mar er der tyrefægtning et par få gange om året, og i mellemtiden fungerer arenaen som museum. Føl skrækken og se en film om tyrene.

1) Arenaens åbningstider:

Tirsdag – lørdag: Kl. 10.00-13.00 og 18.00-21.00
Søndag: Kl. 11.00-13.00
Mandag: Lukket

Arenaen kan være lukket, hvis det regner eller blæser kraftigt. Indgangen til museet er gratis.

Castillo de Santa Ana

Ikke langt fra Roquetas’ havn ligger Castillo de Santa Ana – et smukt slot fra 1500-tallet. Her kan du se en billedeudstilling og opleve, hvordan byen har udviklet sig fra fiskerlandsby til ægte turistby og læse mere om Roquetas de Mars historie. I dag bruges slottet også til offentlige begivenheder.

1) Åbningstider:

Tirsdag – lørdag: Kl. 10.00-13.00 og 18.00-21.00
Søn- og helligdage: Kl. 10.00-13.00
Mandag: Lukket

Kan være lukket pga. forberedelser til kunstudstillinger. Indgangen er gratis.

I SPANIEN betragtes tyrefægtning som en sport


MAD OG DRIKKE

Mallorca Paella

Spansk mad er godt tilberedt og en oplevelse i sig selv. Mange af de spanske retter indeholder fisk og skaldyr – især her, hvor byerne ligger lige ved kysten.

Prøv også en af strandenes mange tapasbarer, hvor du kan nyde spanske specialiteter i charmerende omgivelser. Køber du en øl, får du også en lille tapasanretning med.

  • Aioli: Hvidløgsmayonnaise til bl.a. fiskeretter og lunt brød.
  • Chuletas de cordero: Lammekoteletter.
  • Conejo: Kanin.
  • Fritura malagueña: Forskellige former for friturestegte fisk og rejer. Nydes oftest med ”aioli”.
  • Gambas: Rejer – prøv fx grillede rejer ”Gambas a la plancha” eller friterede rejser i hvidløgsolie ”Gambas al pil pil”.
  • Gazpacho: En kold klassisk tomatsuppe med kraftig hvidløgssmag, der oftest spises om sommeren.
  • Langosta: Hummer.
  • Rabo de Toros: Tyrens hale. En rigtig spansk ret, hvor halen tilberedes langsomt, så kødet bliver mørt, smagfuldt og helt igennem lækkert.
  • Solomillo de cerdo: Svinefilet.
  • Sopa de mariscos: Skaldyrssuppe.

1) Paella

Spaniens nationalret. Safranris med grøntsager, fisk, skaldyr, kylling og/eller svinekød. Retten er ikke ens på to restauranter.

2) Spanske vine

De spanske vine er i verdensklasse. Nyd dem på din ferie – og spar mange penge. En god spansk vin, der i Danmark koster 3-400 kr. på en restaurant, kan du her købe til ca. 25 euro. I supermarkederne er prisforskellen den samme.

3) Tapas

Mange forskellige småretter, hvoraf nogle serveres kolde og andre varme. Mange spaniere spiser tapas som en appetitvækker. Prøv fx jamon serrano (lufttørret skinke), manchego (spansk fåreost), chorizo (grofthakket krydret pølse), ensalada russa (kartoffelsalat) eller tortilla (spansk kartoffelomelet)


REJSELEDERNES HEMMELIGHEDER – 3 GODE TIPS

Bravo Tours’ rejseledere bor på Costa de Almería. De kender derfor alle områdets små hemmeligheder og ved, hvor du skal tage hen for at få de bedste oplevelser.

La Playa de Los MuertosPlaya de los Muertos

Vil du bade i Andalusiens mest krystalklare vand? Besøg stranden tæt på den lille by Carboneras! Parkér bilen og gå ca. 1 km ned ad en sti og oplev ægte feriestemning.

Los Pueblos Blancos

Du kan ikke rejse hjem fra Andalusien uden at besøge en af de hvide landsbyer. Gå gennem de smalle, snoede gader og opdag arabernes præg på byen. Find neolitiske hulemalerier, gravpladser og den berømte kirke.

Restaurant La Gruta

Gå ikke glip af restaurant Le Gruta, der er hugget ind i en klippe. Nyd gastronomisk spansk mad i en af deres fire grotter, prøv iberiske svineprodukter og oplev en vinkælder med over 30.000 flasker. Du finder restauranten fire km fra byen Almería på vej til Aguadulce.


KORT OVER COSTA DE ALMERÍA


VÆRD AT VIDE OM COSTA DE ALMERÍA

Lægen, receptionen eller rejselederne kan oplyse, hvor du finder det nærmeste apotek. På spansk hedder apotek ”farmacia” – du kan kende det på det grønne kors.

Åbningstiderne kan variere, men er typisk:
Mandag-fredag kl. 9.30-13.30 og kl. 17.00-20.00.

Der er altid et vagtapotek, der har åbent udenfor åbningstiderne. Du kan se hvilken ved apotekerne eller i avisen – du kan også spørge din rejseleder. Husk kvittering og recept ved køb af lægeordineret medicin.

I bankerne får du altid den bedste vekselkurs. Det er en god ide at medbringe passet i banken. Bankerne har også hæveautomater, som tager de mest almindelige kreditkort – vi anbefaler, du bruger disse, når du hæver penge. Hver gang du hæver, opkræver din egen bank et gebyr. Du kan hæve ca. 250 euro om dagen svarende til 2.000 danske kroner.
Bravo Tours samarbejder med Tropicar. Se priser og modeller i inspirationsmappen eller spørg din rejseleder.
I Spanien kan du kun købe cigaretter i tobaksforretningerne ved navn Tabacos. Vær opmærksom på, at Tabacosforretningerne holder siesta. Det er dog også muligt at købe cigaretter i automater på nogle hoteller og små caféer.
Betjeningen på restauranter er inkluderet i prisen. Har maden og betjeningen været i orden, er det god kutyme at lægge ca. 5% oven i regningen eller runde beløbet lidt op. Mange giver også lidt til stuepiger, chauffører og andet personale – hvis de har udvist rigtig god service.
Vil du udforske Middelhavet under overfladen, anbefaler vi Indalosub dykkercenter i Aguadulce. Her venter en verden fyldt med skønne oplevelser, uanset om du er nybegynder eller allerede har dykkercertifikat. Læs mere om dykning i inspirationsmappen eller spørg din rejseleder.
Det er 230 volt. Nogle steder passer danske stik dog ikke i kontakten. Omformer/adapter kan købes til en rimelig pris i supermarkeder og ofte lånes i receptionen.
I inspirationsmappen finder du en oversigt over helligdagene.
På afrejsedagen skal du forlade værelserne senest kl. 12.00 ifølge internationale hotelbestemmelser – også selvom du først skal flyve sent på aftenen. Hotellet kan som regel tilbyde opbevaring af bagage samt bade- og omklædningsforhold. Nogle gange er det muligt at leje værelset hele afrejsedagen mod betaling. Ved ankomst kan du tidligst forvente, at værelset er klart kl. 15.00. De spanske huse/bygninger er ikke så godt isolerede, så der kan være meget lydt. Hotellerne beder om ro efter kl. 23.30.
Adresse:
Consulado de Dinamarca
Parque Nicolás Salmerón 12
E-04002 Almeria

Tel.: 950 238 344

Faxnr.: 950 263 714

E-mail: victoriaperezw@jronco.com

Eksp.tid: 9-13.30, 17-19.30 (lørdag 9-13)

Sprog: Eng., Sp.

Kan udstede nødpas og forlænge gyldigheden af pas.

Skulle det blive nødvendigt med lægehjælp i løbet af din ferie, er du meget velkommen til at kontakte din rejseleder. Du skal bruge dit blå kort eller din private rejse-/sygeforsikring. Vi anbefaler, du benytter en af de klinikker, som vi samarbejder med, hvis du har privat forsikring. Se telefonnummer og adresse i inspirationsmappen eller kontakt din rejseleder. Hvis du har en rejseforsikring, skal du altid kontakte dem vedr. betaling – du kan også lægge ud, men husk altid at gemme alle kvitteringer.
Normalt starter markeder ved 10.00-tiden og slutter omkring kl. kl. 14.00. Der er marked torsdag i Roquetas de Mar på Avda. Union Europea.
Ring 112 i de akutte situationer, som gælder både til ambulance, brand og politi. Ved mindre uheld, kontakt din rejseleder for nærmeste politistation.
Ofte kan du købe frimærker og postkort i hotellets reception – herfra er det også muligt at sende posten. Du kan også sende breve fra de gule postkasser eller fra postkontorerne, der har åbent mandag til fredag fra kl. 9.00-14.00.

Du har også mulighed for at købe postkort og frimærker af din rejseleder, som så sørger for at sende dem.

Du kan altid komme i kontakt med en dansktalende rejseleder. Har du brug for os når vi ikke er på hotellet, er du altid velkommen til at kontakte os på vores servicetelefon, som er åben 24 timer i døgnet. Du finder telefonnummeret i inspirationsmappen.
I Spanien holder de siesta. De små forretninger i Almería og andre lokale byer holder lukket fra kl. 14.00-17.00, men i turistområderne er tiderne mere fleksible. Varehuse og shoppingscentre holder åbent hele dagen.
Det er en god idé at bruge en solcreme med lidt højere faktor end normalt de første dage af din ferie. Husk at drikke masser af vand og undgå gerne middagssolen.
Der er ingen tidsforskel i forhold til Danmark, og Costa de Almería har også sommertid.
Du må til Danmark afgiftsfrit indføre:

10 liter spiritus eller 20 liter hedvin
800 cigaretter eller 200 cigarer eller 400 cerutter

På strandene møder du måske en rigtig dygtig sælger, der vil sælge lejligheder og uddeler skrabelod. Du vinder ofte rejser, champagne eller andet, men for at få ”gevinsten”, skal du tage med til deres kontor og skrive under på et stykke papir. Med underskriften binder du dig til at leje eller købe en lejlighed. Derfor anbefaler vi stærkt, at du undgår kontakt med sælgerne.
På hotellerne kan du leje en safebox til opbevaring af pas, penge osv. Vær altid opmærksom på dine værdigenstrande – især i de større byer. Her holder nellikedamerne til – de er rigtig dygtige lommetyve. Opbevar ikke alle penge og kreditkort på samme sted. Skulle uheldet være ude, kan du spærre dine kort på et af telefonnumrene:

Dankort, Visa/Dankort, Visa Electron:
+45 44 89 29 29

MasterCard, Maestro,
American Express: +45 44 89 27 50

Møntenheden i Spanien er Euro. 1 € svarer til ca. 7,50 kr., og er delt i 100 cent (ligesom vores 100 øre).

Sedler findes i:
5, 10, 20, 50, 100, 200, 500 €.

Mønter findes i:
1, 2, 5, 10, 20, 50 cents og 1 og 2 €.

Du veksler i bankerne til den bedste kurs. Du kan også gøre det i receptionen på de fleste hoteller eller hæve penge i bankernes hæveautomater.
I maj og juni:
Mandag-fredag: Kl. 9.30-14.00, 17.00-19.00.
Lørdag-søndag: Kl. 10.00-13.00.

I juli-august:
Mandag-lørdag: Kl. 9.30-14.00, 17.00-20.00.
Søndag: Kl. 10.00-13.00.


GOLF

Kombinér din ferie med golf på Costa de Almería. Alle baner er gode, og de fleste flade, men du bliver udfordret af det meget vand i spil. Har du ikke allerede bestilt golf hjemmefra, hjælper din rejseleder dig gerne. Du finder 3 baner i området fordelt på 30 km.

Golf AlmerimarAguadulce

Prøv den mindre bjergbane La Envia, der ligger i en smuk dal omgivet af bjerge. Du kan gå banen, men det er en fordel at leje buggy.

Roquetas de Mar

Områdets mest besøgte bane tæt på mange af Bravo Tours’ hoteller. Banerne er fortrinsvis lette at spille med brede fairways og udfordrende bunkere. Du kan gå banen med trolley.

Golf Almerimar

Her venter 27 huller med en del vand i spil. Banen huser også et af områdets flotteste hoteller, hvor der er 25 meter til 1. tee. En flad bane, du let kan gå med trolley.


ÅBEN REJSEGUIDEN SOM BLADREKATALOG

 

Faktaboks

FAKTA OM ANDALUSIEN

  • Areal: 87.268km²
  • Indbyggere: ca. 8,3 millioner
  • Regionshovedstad: Sevilla
  • Religion: 85% katolikker
  • Valuta: Euro
  • Højeste punkt: Mulhacén, 3.478 m over havet

DE 3 BEDSTE REJSETIPS

  • Du har Andalusien lige i baghaven, der er fyldt med skønne oplevelser. Du skal helt sikkert besøge Alhambra-paladset.
  • Maden i Spanien er fantastisk. I Almería findes utallige gode restauranter.
  • Bestil en øl på en af tapas-barerne i området – der følger næsten altid en lille tapasanretning med. Men pas på – du kommer til at bestille mere tapas, inden du tager hjem.

Se også disse artikler